Råger: Udseende og adfærd

Rågen er en mellemstor sort kragefugl, der har en tydelig metalblå glans på hoved, nakke og bryst. I modsætning til sortkrage og ravn har rågen et nøgent parti omkring næb, øjne og hage. Derfor har rågen hvidgråt ansigt. Ungfuglene mangler dog dette fjerløse parti.

Rågen ligner meget en sortkrage, men disse to arter har forskellige hovedprofil, hvor rågen har en mere stejl pande end kragen.

Rågerne er meget sociale fugle, der hele året rundt lever i flokke. Uden for yngletiden overnatter rågerne på fælles overnatningspladser i høje træer. Mange tusinde råger kan overnatte sammen med andre kragefugle på en enkelt overnatningsplads. Rågerne overnatter i høje træer, hvor de er godt beskyttede mod angreb fra rovdyr. Omkostningerne ved et sådant overnatningssystem er store. Hver dag flyver de fleste råger mange kilometer frem og tilbage mellem overnatningsplads og fødesøgningsområde for at opnå den øgede sikkerhed mod overraskelsesangreb, som fællesskabet giver. Alle siddepladser på overnatningspladsen er imidlertid ikke lige gode. Om vinteren, når de det fryser og blæser, koster det meget energi at sidde på en udsat post. Omkostningerne ved at sidde i læ er langt mindre. Det er de gamle dominante råger, der indtager de bedste pladser ved overnatningen, mens de unge og underlegne fugle må tage til takke med de dårlige siddepladser. Skulle der dukke en rovfugl op ved overnatningspladsen, må rågerne i overnatningspladsens udkant sikkert også oftere lade livet.

Råger: Udbredelse

Rågen er udbredt fra Vesteuropa og tværs over kontinentet til Kina. Nordgrænsen i det mellemste Norge, Sverige, Finland og Sovjetunionen. De sydligste bestande findes i Spanien, Mellemeuropa, Grækenland og Tyrkiet.

I Danmark findes der ca. 38.800 par råger fordelt på ca. 400 kolonier. De fleste lever på øerne især Bornholm, samt i Øst og Sønderjylland. Selv om rågen er en almindelig fugl her i landet, yngler den i kolonier, og er derfor meget lokalt udbredt.

De fleste danske råger er strandfugle, men en del trækker sikkert til egnene omkring Nordsøen og Kanalen om vinteren. Især de østlige dele af landet besøges til gengæld af skandinaviske og russiske råger under trækket og i vinterhalvåret.

Råger: Føde

Som typisk for kragefugle er rågen nærmest altædende - mest udpræget i vinterhalvåret. Om sommeren lever rågen næsten udelukkende af insekter, larver, orme og frø, som den får fat i ved at bore det lange næb ned i jorden.

Strandfugle hamstrer føde ligesom de andre kragefugle. Nødder tages i næbbet og gemmes bort på egnede steder. Hvis andre råger i nærheden iagttager hamstringen, flyver den hamstrende råge til et nyt sted, hvor føden så gemmes. Tyveri af hamstret føde forekommer alligevel meget hyppigt. Rågerne hamstere op til flere hundrede fødeemner i løbet af efteråret. Det er dog ukendt, hvor stor en del af disse, der genfindes. Energirige fødeemner som nødder og agern kan være et betydeligt energitilskud om vinteren.