Tiltrækker foderautomater mus og rotter?

musEn af glæderne naturen kan give er glæden, man får fra at kigge på fugle og deres smukke farver og mønstre, mens man lytter til deres sang. Ved at sætte en foderautomat eller et foderbræt ud med foder, vil den give dig en mulighed for at få fuglene på tæthold, så de er nemmere at holde øje med. Disse kan dog også skabe foderrester der vil tiltrække gnavere til dit hjem, hvis du ikke er grundig med rengøringen.

 

Ufrivillig spredning af foder:

Hvis du har set en fugl spise før, vil det nok ikke være ordet ”renlig”, man først tænker på. Frøene flyver ud over alt, og på ingen tid vil jorden under foderbrættet ligne, at du med vilje har været ude og sprede frø. Det er næsten som om, at fuglene prøver at dele deres mad med dyrene på jorden.

Mus og rotter vil absolut heller ikke sige nej tak til en invitation om at spise sammen med dem. Så hvis du vil undgå yderligere gæster kommer til dit hjem, er det vigtigt du sørger for, at din ellers generøse handling for fugle ikke skaber problemer med andre dyr.

 mus_fugle_automat

Hvordan man holder mus og rotter væk fra sine foderstationer:

Det sidste du ønsker, er at dit forsøg på at nyde naturen bliver til en attraktion for gnavere der kan skade dit hjem. Mus er ikke bare små irriterende gnavere der stjæler din mad og gnaver sig igennem ledninger og træ. De kan også være skyld i at sprede sygdomme til dig og din familie. Nogle muse arter er endda kendt for at bære Borrelia bakterier og Hantavirussen der begge kan gøre dig alvorligt syge. Med nogle få simple trin, burde du være i stand til at sørge for at forebygge mus og rotter, inden de i første omgang viser sig på din ejendom.

Placering – Selvom det kan være fristende at placere din foderstation lige ude foran dit vindue, er det bedst, hvis den placeres så langt væk fra huset som muligt, så mus og rotter ikke bliver fristet til at lede efter mere føde inde i huset. Hvis din ejendom er lille, og dette ikke er muligt, er det vigtigt, at du sørger for at musene ikke har nogle indgange til dit hus.

Afskrækkelsesmidler – Placer ikke foderstationen i et område, hvor dyr på jorden nemt kan komme op til den. Det er ideelt, hvis den hænges den på en gren, hvor at den ikke kommer til at hænge tæt på en hæk, et garage tag eller lignende, som andre dyr kan bruge til at få adgang til foderstationen. Den kan også sættes på toppen af en metalpæl, da musen her ikke vil kunne kravle op ad pælen. Som ekstra beskyttelse kan der også spredes Chayenne peber omkring foden af foderstationen eller foderbrættet, da dette vil skræmme mus og andre gnavere væk, uden at påvirke fuglene.

Begræns spild – Nogle foderstationer kommer med små skåle under hullerne i foderrøret, som vil fange mange af frøene og vil også virke som en landingsplatform for fuglene. Der findes også fuglefrøsblandinger der prøver at undgå spild ved at fjerne de frø, hvor fuglen skal fjerne skallen for at komme ind til det de kan spise.

Rengør omkring foderstationen – Vær opmærksom på at få samlet frø der er faldet på jorden op, så du kan holde jorden under foderstationen ren. Mus kan også godt lide at have steder, hvor de kan gemme sig, mens de sniger sig rundt, så fjern bunker af blade, skrald, græs og grene og hold græsset kort i nærheden af foderstationen, så de ikke har nogle steder at gemme sig.

Beholderen du opbevarer dit foder i bør være utilgængelig for mus og rotter– vær sikker på, at du opbevarer foderet i en beholder der kan lukkes tæt, og som heller ikke kan bides igennem af musens eller rottens skarpe tænder. Brug derfor beholdere af metal eller glas. Du kan også beholde det indenfor, hvor det er utilgængeligt for skadedyr.

Hvis forebyggelsen ikke virker:

Hvis du har benyttet dig af alle disse trin til at forebygge mus og rotter, men stadig har fundet dem der kommer hen til foderstationen for at finde føde, er det tid til at begynde at bekæmpe musene og rotterne på din ejendom med fælder. Lige meget om du foretrækker klapfælder der dræber eller fælder som fanger dem levende , så du kan sætte musene fri et andet sted, kan du nemt finde et stort udvalg af både musefælder og rottefælder der passer lige til dine behov.

rotte_fugleaftomat

 

Udgivet i Mus | Tagget , , | Skriv en kommentar

En hvepsefælde til stor gedehams

EG18_hvepse_faelde_2Kære Elverdan / Svend 

I sidste uge kunne jeg hente mine nyindkøbte hvepseglas på posthuset sammen med et par flasker hvepselokkemiddel, som jeg havde købt hos jer.

Jeg nåede nemlig ikke engang at hænge den første fyldte fælde op ved terrassen før det sværmede med hvepse omkring mig. Tre minutter efter at fælden var på plads var de første 6 hvepse inde i glasset! Jeg ved godt, at hvepseplagen er ekstra slem i år, men jeg var alligevel meget forbløffet.  

Vi har tidligere haft en hjemmelavet fælde fremme med hjemmelavet lokkemiddel, men på trods af, at jeg havde ledt med lys og lygte efter en opskrift der kunne sikre, at bierne ikke gik i, så fungerede det ikke 100%. Og så hellere tage hvepsene med støvsugeren ved middagsbordet, som har været vores alternative værn mod hvepsene. Jeres lokkemiddel har derimod udelukkende tiltrukket hvepsene. TAK!

 Med andre ord: Jeg er super glad og tilfreds med mit køb

Jeg har dog en enkelt lille ærgrelse. Jeg ville jo oprindeligt have købt den større glasfælde både til supplement til en gave og til mig selv. Den var som bekendt desværre udgået. De farvede – og imponerende billige – glasfælder jeg købte er fine MEN desværre er de for små til stor gedehams (som vi pludselig har fået flere af de seneste par år). Vi har allerede et par gange kunnet se hvordan de store hvepse på 4-5 cm. fint går ind i glasset. De falder da også ned i væsken, men i deres kamp for at komme op lykkes det dem at kante sig op over den lille kant til hullet i bunden, hvorefter de falder ud og flyver væk. Våde og rasende.  

Det er sikkert kun et fåtal af jeres kunder der har besøg af stor gedehams, når de spiser i haven, men med klimaforandringerne vil vi sandsynligvis i de kommende år se mange flere. Derfor håber jeg, at I på et tidspunkt igen vil få en større glasfælde med en bredere og dybere kant til lokkemiddel, så den også kan tage den store gedehams. 

I kan have det med i jeres overvejelser når I kigger efter nye produkter til butikken.  

Endnu en gang: Tak for handlen! Og jeg håber at min lille tilbagemelding kan være jer til nytte. 

Bedste hilsner, Gunvor 

Hej Gunvor

Mange tak for din tilbagemelding. Jeg er meget glad at høre at du er tilfreds med dit køb, både hvepsefælderne og hvepselokkemidlet.

Ja, du har selvfølgelig ret: der skal være en stor hvepsefælde til stor gedehams. Stor gedehams var temmelig sjælden for 5-10 år siden, men jeg oplever at der kommer flere og flere af dem for hvert år. Specielt i år var der mange af dem, højst sandsynlig pga. er det varme vejr vi har haft. Og de kan være meget generende.

Men jeg har nemlig en god nyhed: vi har lige fået en ny stor hvepsefælde hjem, som er  beregnet til at fange både almindelige hvepse og store gedehamse: 4078 Hvepse glasfælde til væg.  Fælden er  19 cm høj, den er både flot og rummelig.

Vi har også bestilt flere store hvepsefælder til næste år, hvis det skulle være et stort hvepseår igen.

M.v.h.

http://hvepsefjerner.dk

EG24_hvepsefaelde_til_vaeg

 

Udgivet i Skadedyr | Skriv en kommentar

Hvorfor er hvepse mest aktive i august – september?

stor_gedehamsHvorfor er hvepse mest aktive om efteråret, når det meste af sommeren allerede er ovre?:

Hvepse er aktive lige fra begyndelsen af foråret, da det er her, de overvintrende hvepsedronninger vågner og starter med at lave sig en lille startkoloni bestående af nogle få arbejderhvepse. Dette er forskelligt fra bier, hvor nærmest hele kolonien går i hi vinteren over. I starten er hvepseboet på størrelse med en bordtennis bold, og der er kun få hvepse i det. Senere bliver hvepseboet på størrelse med en tennisbold, og så til sidst som en fodbold bold eller endnu større. Store hvepseboer med mange hvepse er selvfølgelig meget mere synlige end små hvepseboer med få hvepse.

I maj-juni-juli har hvepsene travlt, de skal bygge hvepseboet større og større, beskytte det fra evt. fjerner, fodre larverne med indfangede insekter m.v. I august måned går de fleste hvepseboer i opløsning. Hvepsedronning lægger ikke flere æg og hvepsene har ikke noget at tage sig af. Det flyver rundt, skal finde føde og bliver mere og mere irriterende for os mennesker.

Som udgangspunkt er hvepse kødædere, men de bliver afhængige af den søde væske der udskilles af larver der vokser i løbet af foråret og starten af sommeren. Så det er først når larverne stopper med at vokse i slutningen af sommeren, hvor hvepsene i stedet vender deres opmærksomhed mod de sødesager, vi har til at stå på bordene. Derfor er det først her mange mennesker begynder, at ligge mærke til hvepsene.

M.v.h. www.hvepsefjerner.dk

hvepse_syltetoj

Udgivet i Hvepse | Tagget , | Skriv en kommentar

Et hvepsebo i stuen?

stor_gedehamsHej. Må jeg stille dig et spørgsmål vedr. hvepsebo. Vi har lige været på ferie i en uge, hvor alle døre og vinduer var lukkede, dog var udluftningskanalerne på vinduer ikke lukket til. Da vi kom hjem, lå der nok 20 til 40 døde hvepse indendøre, flest i vores stue. Der var dog også nogle i et værelse længst væk fra stuen, men vores døre indenfor står åbne. Jeg finder stadig få døde hvepse, og lige nu kravler der 2 stk. rundt i vinduerne i vores stue. Kan der være et hvepsebo inde i vores stue. Skal jeg gå på jagt under skabe og sofa og borde. Hvis—–og hvis jeg ikke finder boet, vil det så komme næste forår igen.  Venlig hilsen, Bente V.

Hej Bente

Du har ikke et hvepsebo i stuen, det er temmelig urealistisk. Du skal kigge udvendigt på huset og se hvor hvepsene flyver frem og tilbage, det er der hvor hvepseboet sidder. Det kan være under tagsten, på loftet, under udhængsbrædder, i hulmur e.l. Hvepsene kommer ind i stuen gennem sprækker og revner til loftet, hulmur, åbne vindue o.s.v.

Selv om hvepseboet ikke er synligst, er det alligevel muligt for en professionel skadedyrsbekæmper med særligt udstyr at bekæmpe det  Området rundt om indflyvnings stedet vil blive behandlet med et specielt insektmiddel. Hvepsene vil slæbe giften  med op i boet, som normalt derefter vil uddø i løbet at 1 til 2 dage. 

Der er altid risiko for at få et hvepsebo til næste år, og risiko er selvfølgelig større når du allerede har et hvepsebo i år.

M.v.h. www.hvepsefjerner.dk

Professionel_bekaempelse_af_hvepse

 

Udgivet i Hvepse, Skadedyr | Tagget , | Skriv en kommentar

Et stort hvepseår?

stor_gedehamsEfter hver mild vinter vi har, vil man mange gange hører folk snakke om, hvordan dette år vil blive et stort hvepse år, fordi de mener, at flere hvepsedronninger overlever deres vinterhi, og derfor vil der være mange flere hvepsebo der bliver lavet i foråret. Men jeg mener ikke, at dette nødvendigvis er sandt.

Hvis hårde kolde vintre påvirkede antallet af, hvor mange dronningehvepse der overlevede vinteren, så ville man jo forvente, at man aldrig ville finde hvepse i Sibirien med sine iskolde vintre, hvor der kan blive ned omkring -40 grader celsius. Men så ville man tro forkert, fordi der er stadig hvepse i Sibirien om sommeren. Så vores vintre her i Danmark vil ikke kunne hamle med Sibiriens vintre, og derfor burde hvepse heller ikke blive påvirket lige meget om, vi har en mild eller lang og kold vinter.

Faktisk vil jeg argumentere for, at milde vinter og tidlige forår er værre for hvepse end lange og kolde vintre. Har vi nemlig en mild vinter med stabile temperaturer fra januar til februar, kan vi ofte få mildere temperaturer allerede de efterfølgende måneder. Dette vil betyde, at nogle af hvepsedronningerne vil komme ud af deres vinterhi tidligt i slutningen af marts eller i starten af april måned, hvor der ikke vil være noget føde tilgængeligt for dronningen endnu, og hun vil derfor sulte ihjel. Dette er fordi dronningen har brug en nektarbaseret fødekilde, når de kommer ud af deres hi for at overleve, men planterne er ikke sprunget ud endnu, så der er ikke noget nektar tilgængeligt.hvepsedronning_i_april

Der sker også meget ofte at efter varme og solrige marts og april måneder kommer der kold,  regnfuld og blæsende vejr i maj, og det er heller ikke så godt for et nyt startede hvepsebo. 

Så for at konkludere, vil jeg mene at mildere vintre og tidlige forår er værre mod hvepse end kolde og lange vintre er, da de milde temperaturer vil få dronningerne ud af deres hi tidligt, hvilket der vil få dem til at sulte ihjel. Derfor mener jeg også, at det er de kolde vintre der producere det højeste antal hvepseboer.

Udgivet i Hvepse, Skadedyr | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvilke musefælder er bedst til udendørs brug?

musLuise B. spørger: Jeg har fået et voldsomt musseproblem udenfor Jeg har kontaktet en skadedyrs bekæmper som sagde at det lod man være. Men vi har ALDRIG haft mus her før og jeg har lige set et kuld små unger. De små er for små til at gå i klapfælder, og det er nærmest en umulig opgave med det. Jeg vil gerne have dem væk da de: 1) formegentligt trækker ind i huset om vinteren 2) har smittet mine høns (de går i bur) med lopper. Hvilket af jeres fælder kan i anbefale? Jeg ville gerne bruge gift under trappen feks, men der står på nogle af fælderne at de er beregnet indendørs. Hvad skal jeg gøre??

Hej Luise.

Det er selvfølgelig forståeligt, at du gerne hurtigst muligt vil af med musene på din ejendom. Det er også vigtigt, at du begynder på bekæmpelsen hurtigst muligt, så dit museproblem ikke bliver værre end, hvad det allerede er.

Vi anbefaler ikke, at du benytter musegift under din trappe eller for den sags skyld andre steder på din ejendom. Der er tre hovedsagelige grunde til, at man ikke skal bruge gift til at bekæmpe mus og rotter. Den første grund til, at man ikke skal benytte musegift er, at man skal man være meget forsigtig med at ligge det ud, da mange af giftstofferne indeholder miljøskadelige kemikalier, der kan sive ned i jorden og forurene nærtliggende grundvand, søer og åer, hvor giften herefter kan skade dyrelivet der lever omkring vandet eller som drikker af vandet. Den anden grund er, at hvis man benytter gift til bekæmpelse af mus og rotter, vil musen som regel ikke dø med det samme, hvilket der kan resultere i, at den dør et sted, hvor den er utilgængelig at få fat i, så den i stedet kommer til at ligge og rådne, hvilket der skaber en fæl stank omkring musen. Den tredje grund er, at hvis man har børn eller kæledyr på ejendommen, så er der risiko for, at de kommer til at indtage giftstoffet, hvilket der i allerværste tilfælde kan ende dødeligt for enten barnet eller kæledyret.

I stedet anbefaler vi, at du ligger fælder ud omkring området, hvor du har observeret musekuldet eller har set andre tegn på museaktivitet. Det er en god ide, at du udenfor bruger fælder, der ligger gemt i kasser, hvori der er en åbning, så musen kan komme ind til fælden. Kassen sørger for, at fælden ikke bliver forstyrret af vejret, og at børn og kæledyr ikke kan komme til skade på grund af fælden.

gennemsigtig_musestation_inkl_musefaelde

Vil du bruge musesmækfælder, anbefaler vi, at du bruger kraftige fælder der er sikker på at dræbe musen med det samme de klapper, eller elektriske musefælder der dræber musene med stød. Der findes specielle musefælder til store mus, fx halsbåndsmus.  

PSESMT_musefaelde_2

Ved elektriske fælder betyder størrelsen af musene heller ikke noget, da det bare er spørgsmål om, at den får kontakt til to strømførende metalplader.

Hvis du foretrækker en mere human metode til at fjerne dit museproblem, kan du i stedet bruge fælder der fanger musene levende, så du kan slippe dem fri igen langt væk fra dit hus. Husk bare jo flere fælder, du bruger på samme tid, jo hurtigere vil du også slippe af med dit museproblem.

Med hensyn til din frygt for, at musene skulle komme ind i dit hjem til vinter, er det altid en god ide at forebygge dette ved at fjerne så mange af deres mulige indgange ind til dit hjem som muligt. Dette kunne f.eks. gøres ved fylde revner og sprækker der er større et tuschlåg til, holde døre og vinduer lukket, tilse ventilationsrister for større huller og fjerne frit liggende madvarer der kunne lokke flere mus til.

Udgivet i Mus, Skadedyr | Tagget , | Skriv en kommentar

Store gedehamse på loftet

stor_gedehamsKære Elverdan

Håber I kan svare på mit spørgsmål . På vores loft har vi et hvepsebo beboet af store gedehamse. De flyver ind udefra via udluftningskanalen til badeværelse, og de kan derved også komme til at “dreje forkert” og komme ned på badeværelset. Det er ikke den mest velkomne gæst, men jeg antager, at de dør i løbet af den næste måneds tid, så det venter vi tålmodigt på.

Nu har jeg dog et par spørgsmål: Der er opstået en ubehagelig lugt – sødlig og rådden. Stammer det mon fra hvepseboet? Og overvintrer dronningen inde i boet og flyver ud til foråret? I så fald er det måske en god ide at fjerne det? Og er vi i risikozoner for et hvepsebo samme sted næste år, mon?

Mange spørgsmål – håber I kan svare. Kh Christina

Hej Christina

Du har ret: hvepsene er ved at dø i løbet af september – oktober måneder, alt afhængig af vejret, hvepseboets størrelse og placering. Det skete en gang at jeg bekæmpede et stort aktivt hvepsebo i november måned, men det er sjældent at et hvepsebo i Danmark kan overleve så længe.

En ubehagelig rådden lugt kan sagtens stamme fra hvepseboet, hvis der ligger nogle døde gedehamse og larver inde i boet. Det kan ske i slutningen af hvepsesæson, når hvepseboet er ved at gå til grunde og hvepsene ikke længere holder det rent. Stammer lugten fra boet, vil den forsvinde temmelig hurtigt. Hvis du oplever at lugten ikke er forsvundet om en måned, så kan der være tale om en død mus e.l.

Formålet med en hvepsekoloni er at producere så mange som muligt nye unge hvepsedronninger, som flyver ud af hvepseboet i august – september måned, parrer sig og går i hi for at overvintre. Til foråret (oftest i april-maj måned) flyver de nye hvepsedronninger ud af deres vinterskjul og begynder at bygge nye hvepseboer.

Hvepsedronninger overvintrer aldrig i det gamle hvepsebo. De går ofte i hi i en brændestabel eller et hult træ, under løs bark ikke langt væk fra det tidlige bo. De kan også overvintre i dit hus, fx under isolering. Det gør ikke ret meget mening at fjerne boet, hvis de unge dronninger har allerede fløjet ud (selv om der er allivel mange husejere der vælger at fjerne et tomt hvepsebo). Men hvis de unge dronninger stadig befinder sig i boet, så kan det godt gøre mening at fjerne boet, da der er en stor sandsynlighed for at nogle af dem vil til næste år vælge dit hus for at bygge et nyt hvepsebo.

Svend Sørensen

www.hvepsefjerner.dk

 

 

Udgivet i Hvepse, Skadedyr | Tagget , , | Skriv en kommentar

7 fejl du laver med musefælder

musFor at slippe af med mus er alt, du behøver at gøre, at stille en musefælde op og vente, til de er fanget – ikke? Altså, ja. Men det er muligt, at musene ikke fanges lige så hurtigt og effektivt, som det kan lade sig gøre.

Herunder er der beskrevet syv hyppige fejl, folk laver, når de opsætter musefælder, og mere vigtigt syv smarte og effektive strategier, du kan benytte i stedet.

FEJL 1: DU ØDELÆGGER LOKKEMADEN 

LØSNING: UNDGÅ BERØRING

Mus kan detektere din lugt på de fælder og den føde, du har håndteret, hvilket kan afskrække dem. For at undgå dette bær handsker når du håndterer lokkemaden og sætter fælden op. Handsker beregnet til madlavning, sundhedspleje eller rengøring fungerer alle glimrende til formålet. Vær også opmærksom på at bære handsker, når du håndterer fælden, efter at en mus er gået i, således at du beskytter dig selv mod eventuelle sygdomme.

FEJL 2: DU BRUGER FORKERT LOKKEMAD

LØSNNG: BRUG ROSINER, PEANUT BUTTER OG PROFESSIONELLE LOKKEMIDLER

Glem den gamle tegnefilmsforestilling om ostespisende mus. Disse gnavere spiser primært nødder og frø, så som musefældelokkemad er mus mest tiltrukket til jordnøddesmør eller hasselnøddesmør. Mus har hertil en sult efter kalorierig føde, hvilket gør chokolade til fristende lokkemad.

Når temperaturen udenfor falder, begynder musene at bevæge sig inden døre, blive sløve og fokusere på at bygge rede. Dette gør, at du kan lokke dem til musefælder med materialer såsom vatkugler, tandtråd, garn og snor. Benytter du klapfælder, kan du med fordel vikle materialerne rund om fældens afløser for at tvinge musene til at gnave og trække omkring afløseren, hvilket får fælden til at smække.

FEJL 3: DU BRUGER FOR MEGET LOKKEMAD

LØSNING: BRUG LILLE MÆNGDE

Hvis du fylder musefælden med store mængder lokkemad, kan skadedyrene stjæle fra det uden at fælden smækker. Lokkemad af ærtestørrelse er den helt rigtige mængde – nok til at tiltrække musene, men ikke så meget at de kan spise af det uden at udløse fælden.

FEJL 4: DU FORVENTER ØJEBLIKKELIGE RESULTATER 

LØSNING: GØR DEM TRYGGE FØRST

Mus er fra naturens side varsomme over for nye objekter på steder, de ofte befinder sig. Du kan tilpasse dem ved at udlægge fælder med lokkemad, som ikke udløses, hvad end du benytter klassiske smækfælder, elektriske musefælder eller fælder, der fanger musene levende. Når du har set, at musene tager lokkemaden, ved du, at musefælderne er placeret det rigtige sted, og at skadedyrene vil vende tilbage til dem. Så er det tid til at indstille musefælderne.

musefaelde_til_levende_fangst

FEJL 5: DU STILLER FÆLDERNE DET FORKERTE STED 

LØSNING: STIL DEM VED VÆGGEN

Det er nemt at komme til at stille musefælderne det forkerte sted – lav ikke den fejl. På grund af musenes naturlige frygt for åbne områder vil de pile rund i yderkanter og mørke afkroge tæt ved væggene, hvor deres knurhår hjælper dem med at navigere. For at fange skadedyrene, hvor de er aktive, placer da musefælder langs de vægge, de primært bevæger sig ad. Enden af musefælden med lokkemaden og afløseren bør vende mod væggen, således at musene fristes til at udforske i stedet for at undvige den. Hvis muligt placer da musefælderne afdækkede steder såsom bagerst i skabe eller bag ovnen (du kan trække skuffen under ovnen ud for nem adgang til bagsiden).

FEJL 6: DU ANVENDER FOR FÅ MUSEFÆLDER 

LØSNING: PLACER MANGE MUSEFÆLDER TÆT VED HINANDEN

Mus formerer sig hurtigt og voldsomt – de kan få op til syv unger på så lidt som 21 dage. Så du har måske ikke indset, hvor mange mus der er i dit hus, men du kan næsten være sikker på, at der er mere end én. For at forhindre en museinvasion får du behov for mere end et par musefælder for at eliminere problemet hurtigt og effektivt. Den mest effektive strategi er at placere en musefælde hver halve til hele meter langs de vægge, hvor du har observeret tegn på aktivitet. De områder, hvor musene er meget aktive, kan du med fordele sætte musefælderne i par med så lidt som 5 centimeters mellemrum.

FEJL 7: DU STARTER LANGSOMT UD 

LØSNING: PLANLÆG EN STOR FØRSTE NAT

Studier har vist, at du fanger flere mus den første nat, at du planter musefælder, end nogle af de efterfølgende nætter. Så start felttoget mod musene ud med at placere mange musefælder alle de steder, du har observeret aktivitet, og brug få typer af lokkemad for at sikre en succesfuld første nat i musejagtens tegn.

klapfaelde_kness

 

 

Udgivet i Mus | Tagget , | Skriv en kommentar

14 tips til at fange rotter

rotte_lille1Rotter har igennem menneskets historie hele tiden været en af de mest uønskede skadedyr, men selvom de ikke er ønsket nogen steder, er rotter naturligt drevet til områder med mennesker af deres instinkter. Når man tager højde for alt den skade rotter har pådraget os mennesker igennem tiden, har rottefælder hele tiden været en nødvendighed i byer og i mindre boligkvarterer. Hvis du skal vinde denne kamp mod rotterne i dit hjem, er det nødvendigt, at du kender de mest effektive metoder, man kan fange rotter på, samt hvilke lokkemidler der er bedst at bruge. Vi har derfor lavet disse 14 tips, der vil lære dig alt, hvad du har du har brug for at vide for, at du kan fange en rotte i alle situationer.  

1. Placer rottefælderne de rigtige steder: På grund af rottens instinkter, vil rotten naturligt færdes langs vægge og hegn, da den bruger dem som en guide. Det er derfor ikke sandsynligt, at du vil finde en rotte ude i det åbne f.eks. i midten af et rum. For at få den største chance for fangst med dine rottefælder, er det derfor vigtigt, at du placere dine fælder langs vægge eller lignende, hvor rotter vil færdes. Hold det også så mørkt som muligt i rummet, hvor du har placeret dine fælder. Dette hjælper nemlig med gemme rottefælden for rotten, så rotten ikke vil blive skræmt væk af synet af fælden. Du kan også bruge andre metoder til at gemme fælderne væk ved at placere fælderne inde i skabe eller under møbler, hvor rotter også tit vil færdes, fordi de kan lide at holde sig så skjult som muligt. Du kan også bruge en skotøjsæske til at gemme dine rottefælder. Her skærer du et hul i begge ender af kassen, og placere den langs væggen. Kassen vil gøre rotten nysgerrig, og når den går ind i kassen for at undersøge den, vil fælden klappe. Men den mest effektiv metode er at bruge en rottetunnel eller en rottestation. 

  PSESRTB_rottestation_inkl_rottefaelde_6[1] 2. Vælg den korrekte lokkemad: Den bedste lokkemad, du kan bruge sammen med din rottefælde er alt afhængig efter, hvilket art af rotter du er plaget af, da forskellige arter af rotter spiser forskellige ting. Den mest almindelige rotte i Danmark er den brune rotte, som er altædende. Men som er specielt tiltrukket til stærkt lugtende madvarer som f.eks. ost, fisk eller nødder, men også rosiner og chokolade. En derimod mindre almindelig art af rotter i Danmark er den sorte rotte, som er planteædende. Denne slags rotte er specielt tiltrukket af jordnøddesmør på grund af dets høje protein indhold.  Men for den bedste effekt, kan man også købe et professionelt lokkemiddel, der er specielt designet til at lokke de fleste slags rotter eller mus til. Disse er tit designet som en pasta, som der smøres ud på udløseren på en fælde.Provoke_mod_rotter[1]  3. Lær rotten at stole på fælderne: Selvom rotten har et lille hoved, er de ikke så naive, som vi mennesker går at tror. En rotte vil være mistænksom overfor nye objekter den møder, bl.a. rottefælder, hvilket der kan være skyld i at rotter styre udenom dem. Når rotter bliver ved med at komme tilbage til et område, involverer bekæmpelsen tit af, at man vænner rotterne til fælderne, inden man aktivere dem. Man lader derfor rotter spise frit af fælderne i en dag eller to, før man aktivere fælderne og lægger lokkemad ud igen. Fordi de nu stoler på fælden vil de gå over fælden uden at tænke over det, men denne gang fanger den rotten i sin vej.

4. Undgå fælderne og skræm dem væk i stedet: Hvis du ikke kan få dig selv til at dræbe rotterne men også forstår, hvorfor det er en dårlig ide at beholde dem, kan du i stedet benytte dig af elektroniske afskrækker til brug mod rotter. Disse virker ved, at de udsender ultrasoniske lyde, der har en så høj frekvens, at det kun er gnavere der kan hører lyden. Lyden vil være så høj for rotterne, at de vil føle ubehag, så de vil forlade området. Dette sker uden, at rotten tager nogen skade, og der bliver ikke efterladt noget rod eller nogen døde rotter.  Dette er et perfekt produkt at installere på dit loft eller i din kælder, hvor du ikke ofte vil være, men som vil være det perfekte sted for rotter at gemme sig. Der findes mange forskellige slags af  elektroniske afskrækkere til både et værelse, et lille eller et stort hus.

5. Hold fælden giftfri: Selvom fælden ikke har klappet efter de første par dage, betyder det ikke, at fælden ikke har haft besøg. Rotten kan nogle gange være snu nok til at stjæle lokkemaden uden at sætte fælden af, men dette er tit bare på grund af held. Du skal derfor bare prøve igen, du behøver ikke begynde at eksperimentere med at sætte gift ud til rotten eller putte gift i lokkemaden. Udover at du giver rotten en langsom og smertefuld død, kan rotten ofte bevæge sig langt, inden den dør helt. Dette betyder at rotten kunne dø et sted, hvor det ikke er muligt for dig at få rotten fjernet igen, hvilket der kan betyde, at rotten går i forrådnelse, hvilket der kan give en fæl stank i alle rum i nærheden af den døde rotte. Derudover er rottegiften tit skadelige for andre dyr og nogle mennesker, hvilket der kan skade børn eller kæledyr, hvis de kommer i kontakt med giften eller den døde rotte, der stadig har giften inden i sig. Det er derfor en god ide at holde sig til almindelige fælder.

6.Vær sikker på du bruger de rigtige fælder: En almindelig husmus er normalt 6cm til 10cm lang med en ligeså lang hale, mens den brune rotte derimod er 17,5cm til 25,5cm lang med en ca. 18 cm lang hale. Derfor er er det også nødvendigt, at man bruger rottefælder der er større end musefælder. Tit er det bare et problem for husejere at kende forskel på mus og rotter, samt hvilken af dem man har med at gøre. Så inden du vælger, hvilken slags fælder du skal bruge, er det vigtig, at du finder ud af om, det er rotter eller mus, du har med at gøre. Til at starte med er fodspor fra en brun rotte omkring 2cm i diameter, hvorimod musens fodspor tit vil være under 1cm i diameter. Rottens afføring er også på størrelse med græskarfrø, mens musens er på størrelse med et solsikkefrø. Derudover vil mus for det meste kun være aktive indendørs, hvorimod rotten både er aktiv inde og ude.  På grund størrelsesforskellen på de to gnavere skal rottefælder også være min. dobbelt så store som musefælder.

  7. Brug handsker når du holder ved en rottefælde: Det er bedst, at du har handsker på, når du sætter fælder op, og når du tilføjer lokkemaden. Dette er fordi rotter for det meste er være bange for lugten af mennesker, og de vil tit opfange lugten fra olierne i et fingeraftryk. Hvis du skulle komme til at røre en fælde med dine bare hænder, er det en god ide, at du inden, du sætter den, vasker den med varmt vand. Selvom fingeraftryk ikke gør fælden helt ubrugelig, vil de mindske chancerne for at fange en rotte. 

8. Brug elektroniske rottefælder: Hvis rotteproblemet er indenfor i dit hus, garage eller kontor, kan det nogle gange være en fordel, at bruge elektriske rottefælder i stedet for almindelige klapfælder. Dette er fordi  elektriske rottefælder dræber rotten med elektrisk stød i stedet for en metalklap der maser rottens krop til den dør. Dette betyder, at der ikke er risiko for, at der bliver efterladt noget blod eller andre dele fra rotten omkring fælden, da stødet kun vil stoppe rottens hjerte, så den nemt kan fjernes efter den er død.  Derudover har elektriske rottefælder den fordel, at de tit ikke har brug for at blive sat igen, da den kører på batterier, der holder fælden klar, indtil batterierne løber ud. 9.Brug så mange fælder der er brug for: Hvis du mener, at det kun er en enkelt rotte, du er angrebet af, er det som regel nok med en eller to strategiske fælder placeret i dit hus for at fange rotten. Men hvis du derimod er angrebet af mange rotter, kan det være nødvendigt at bruge op mod et dusin fælder der er placeret forskellige steder i dit hjem.  Når du sætter fælder op er det også vigtigt, at du gør dit hjem mindre velkommen overfor rotter. Dette gør man ved sørger for, at der ikke ligger madvarer frit fremme, samt sørger for et ens affald bliver forseglet ordentligt og jævnligt smidt ud i affaldscontaineren. 

10. Placer fælderne rigtigt langs væggene: Der er to grunde til at rotten færdes langs væggen. Den ene grund er, at den i mørket bruger sine knurhår til at føle sig frem. Væggen virker derfor som den perfekte vejviser, fordi så længe dens knurhår rører væggen ved den at den er på den rette vej. Den anden grund er, at den er mere beskyttet langs væggen, da den kun har en side, den skal holde øje med trusler fra. Det er derfor bedst, hvis man placere rottefælderne i en 90 graders vinkel med væggen, hvor udløseren peger mod væggen. Så hvis alt går godt, vil rotten løbe over udløseren, når den færdes i mørket, hvilket der vil udløse klapfælden og fange rotten. For største chance for fangst er det bedst, hvis du placere fælderne minimum 4,5 meter fra hinanden. Så du kan dække et meget større område med et mindre antal fælder. 

11. Stop rotten inden den kommer ind i huset. Når rotter invadere et hus, er det ofte fordi, at der er en stor mængde af rotter i nærheden. Så hvis dit hus er angrebet, men din nabos ikke er, er det med stor sandsynlighed dit hjem der er dårligt beskyttet. For at sikre dig, er du først nødt til fylde alle revner og sprækker, som de kan klemme sig ind af. Derefter er det vigtigt, at du tjekker om de har haft andre veje ind i din bygning. Dette kunne f.eks. være træer eller buske der har grene der overlapper med dit tag, så rotterne kan bruge dem til at kravle op af, og derved få adgang til dit hjem. Du kan derudover også placere rottefælder omkring kanten af hegn i haven eller på terrassen. Så du kan fange rotten inden den kommer indenfor.

12. Fang flere rotter på engang: Du er i stand til at fjerne en stor mængde rotter på en nat, hvis du planlægger forud. For at gøre dette er du nødt til at opsætte et ”lokkemads område”, der f.eks. kunne bestå af en større bunke korn eller lignende, som ville lokke flere rotter til. Derefter sætter du fælder med lokkemad på omkring bunken, som ikke er aktiveret. Efter du har gjort dette i et par dage, aktiverer du alle fælderne, så når alle rotterne igen kommer for lokkemaden, vil du være i stand til at udrydde en stor mængde af rotterne, hvilket der markant vil formindske deres antal. Måske så meget, at de ikke vil være i stand til at formere sig mere. 

13. Større operationer er nødvendigt for større bygninger:  Når man skal bekæmpe rotter i kontorbygninger eller i fabrikker er det en meget større opgave end, når man skal bekæmpe rotter i et hus. Hvis flere etager har tegn på at være angrebet af rotter, er du nødt til at finde roden til problemet. De kunne have været kommet ind i bygningen fra ventilationsskafter, kældre eller selv fra toiletterne. Først når man har fundet stedet, hvor de er kommet fra, og har fået fikset problemet, kan man starte med at bekæmpe rotterne med fælder. Her placeres fælderne langs væggene, som man ville gøre i et almindeligt hjem. Vær sikker på du får sat fælder op i mørke områder eller rum, hvor der opbevares skrald. 

14. Brug fælder der dræber rotten med det samme:   De bedste fælder er dem der dræber rotten med det samme, de bliver fanget, så de ikke skal være levende mens de bliver kvalt eller have en lang og smertefuld død. Det er derfor bedst at bruge kraftige klapfælder der hurtigt vil aflive rotten, eller elektriske rottefælder, der dræber rotten med det samme den får stød, inden rotten kan mærke smerte. Husk dog også at rengøre huset grundigt, efter du har fanget en rotte, så du får fjernet alle de bakterier, som rotten nu måtte have slæbt med sig.

Udgivet i Rotter, Skadedyr | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Klyngefluer

klyngeflue_12Til ElverDan Skadedyrservice:  

Jeg tror at jeg har fået klyngefluer i mit hus. De har været her siden efteråret. Jeg tror de holder til på mit loft, men jeg har ikke set hvor de er. Har du et godt råd til hvordan jeg kommer af med dem? Vil det kunne fjernes hele og aldeles? Eller vil de måske komme igen? Hvis jeg ikke behandler, hvad sker der så? Bliver jeg oversvømmet af fluer til foråret? Pft. Gette

Hej Gette.

Der er stor sandsynlighed for at det er klyngefluer du har på loftet, da klyngefluer ofte i det sene efterår vil lede efter varmere steder, hvor de kan overvintre. Dit loft er derfor et perfekt tilflugtssted for dem, da der vil være forholdsvis varmt og mange områder, hvor de kan samle sig i store klynger af flere tusinde fluer, deraf kommer deres navn også. Man ved også normalt at det er klyngefluer, hvis man hører en summe lyd fra loftet igennem vinteren.

Det er dog svært at bekæmpe klyngefluerne selv, så det anbefales her, at du kontakter os omkring bekæmpelse af fluerne, da vi så kommer ud og behandler klyngefluerne og loftet med et insektmiddel, der vil dræbe fluerne. Det er en god ide, at du starter bekæmpelsen af fluerne hurtigst muligt, for ellers kan klyngefluerne skabe stor irritation til foråret, hvor de bliver aktive igen. Det er ikke fordi klyngefluerne forvolder nogen større skade, udover måske nogle pletter i de områder, hvor de havde klynget sig sammen over vinteren. Men når de bliver aktive, vil du begynde at se store mængder af fluer i rummene nedenunder loftet, hvilket der kan forvolde stor irritation for jer og eventuelle kæledyr.

klyngefluer_11

Derudover vil klyngefluer også normalt komme igen år efter år i større og større antal, hvis de ikke bekæmpes. De har nemlig en tendens til at overvintre i det samme hus igen og igen, og det er et fænomen man har svært ved at forklare.

 

Udgivet i Insekter, Klyngefluer | Tagget , , | Skriv en kommentar