Skadedyrenes dagbog

(klik på billederne for at se store billeder)

Uge 52. Mus i et sommerhus

Mange danskere holder juleferie/påskeferie i et sommerhus, og her kan der til tider vente dem den ubehagelige overraskelse at der er mus der har valgt huset til overvintring. Lugt, ekskrementer, ødelagt bøger eller itugnavede møbler, træværk, ledninger  kan være nogle af generne. I mange østeuropæiske lande tror man at det er muligt at forbygge at mus bosætter sig i huset. Der anbefaler man at der lægges nogle stærkt duftende krydderurter forskellige steder i huset, og den bedste til formålet er koriander. Man mener nemlig at mus ikke kan lide den specielle lugt som koriander afgiver, og de derfor hellere vil vælge et andet sted at bosætte sig. Koriander er populær i sydøst Europa og bruges der meget i madlavningen i stedet for persille. Koriander kan også sagtens dyrkes i Danmark, og dens duft er ikke ubehagelig for mennesker, tværtimod! Der er selvfølgelig ingen garanti for at de danske mus er lige så følsomme over for korianderduften som de østeuropæiske, men uanset er altid bedre at prøve at forbygge, end senere at skulle bekæmpe.

Uge 51. Konkurrerende virksomhed

Begrebet skadedyr opstår når mennesker eller menneskers aktiviteter generes af dyr, og det sker ofte når en bestemt art optræder i et for stort antal, som en slags ubalance i naturen. De bedste skadedyrs bekæmpere findes dog i naturen selv, og nogle af de allerbedste er fuglene. Småfuglene tager mange insekter, små biller, larver og snegle, rovfuglene tager mus, muldvarpe og mosegrise. Desværre er der ikke længere så mange fugle i byområder, og store flokke af småfugle er blevet et yderst sjældent syn.

Fuglene har det svært her om vinteren, fordi  fødeudbuddet af naturligt forekommende insekter, frugter, bær o.s.v. er yderst begrænsede og svært tilgængelige, og især når jorden er dækket af sne. Man kan fremme fuglenes livsbetingelser ved at fodre dem, f.eks. ved opsætning af faste foderpladser hvor fuglene uforstyrret har nem adgang til det udlagte foder. At fodre fuglene og dermed fremme deres livsvilkår er en slags selvhjælp til skadedyrsbekæmpelse og dermed også konkurrerende virksomhed til mit professionelle virke :))

Uge 50. Rottefælder til musefangst

Halsbåndmusen er en af de største musearter, og bliver derfor ofte forvekslet med rotteunger eller rotter. En voksen halsbåndmus har en kroplængde på 9-13 cm, en halelængde på 9-14 cm og vægten er 25-50 g. På billedet som er tilsendt os fra en af vores kunder, kan der ses en halsbåndmus fanget i en rotte smækfælde som derved også antyder størrelsen. Halsbåndmusen kan nemt artsbestemmes på et stort, tapiragtigt hoved, lang hale, en karakteristisk renhvid plet på undersiden og desuden et bredt brunt bånd af pels hen over halsen som dermed også angiver navnet. Halsbåndmus er mest knyttet til skoven, men den er også almindelig i parker og haver. Om vinteren kommer den tit ind i huse, både i det åbne land, i landsbyer og i villakvarterer omkring større byer. Halsbåndmusen klatrer glimrende, og i huse træffes den ofte på lofter og i kældre.

Halsbåndmusen gnaver ikke i samme omfang som husmusen, men kan være ret støjende. Modsat husmusen formerer den sig ikke indendørs hele året rundt, så mængden af halsbåndsmus er derfor ofte begrænset.

Uge 49. Levende fangst af mus

Det er vel ikke et vejr at jage en mus ud i. Det er koldt og vådt udenfor, så mange husmus, halsbåndmus og  skovmus er flyttet til "vinterkvarter' indendørs, hvor de griser og gnaver i køkkener, under gulvbrædder, fodpaneler eller på lofter. Mange mennesker der er plaget af mus, vil gerne have dem væk uden at skulle slå dem ihjel og uden at have risikoen ved brug af smækfælder eller giftanvendelse. Her kan en flerfangst musefælde anbefales. Fælden er bygget sådan at mus godt kan komme ind, men ikke ud igen. Mus er meget nysgerrige og ikke nær så forsigtige som rotter, så de vil ofte gå i fælden blot for at undersøge den. Vil man tiltrække musene for et hurtigere resultat, kan man bruge det specielle lokkemiddel PROVOKE, der for mus har en uimodståelig smag og duft. Musene lever normalt i familiegrupper, som består af en kønsmoden han og flere voksne hunner med deres unger. Går en mus ind i fælden, følger de andre familiemedlemmer typisk efter, og meget ofte bliver hele familien fanget på en gang. De indfangne mus kan køres 3-5 kilometer væk og så genudslippes i det fri.

Uge 48. Julenisser på loftet?

Selv om vores metode med at fange husmår levende i fælder er meget effektiv, sker det en gang imellem at husmåren ikke vil lade sig indfange. Det kan også ske at vi fanger flere husmår samme sted, men at larmen på loftet fortsætter. I disse tilfælde prøver vi normalt at undersøge om der overhoved er tale om en fastboende husmår. Hvis en husmår bor på loftet, så går den typisk på jagt om natten, og så sover i sin hule om dagen.

Vores gravhund Katja har til opgave at finde husmårs rede på loftet og evt. jage den ud, så vi kan se dens udflugtsvej og kan stille mårfælderne det rigtige sted. Katja er nemlig trænet at finde en husmår og gø af den. Det sker dog ofte at i stedet for at vi finder spor af husmår (ødelagt isolering, ekskrementer), finder Katja tydelige spor af mus. Husmåren er en af musenes værste fjender, og de bor ikke samme sted. Er der mus på loftet og megen larm om natten, kan der være tale om en eller flere husmår der bor andre steder i nærheden, og som udelukkende besøger loftet for at jagte mus. Så bør indsatsen være musebekæmpelse og ikke kun mårfangst.

Uge 47. Stankelbenets larver - gourmet for fugle og skadevolder for græsplæner

Er din græsplæne begyndt at være gul og visne bort pletvist, kan det godt være tegn på at det er stankelbenets larver der udelægger den. Stankelbenets larver kan ødelægge plantevækst som græs og kornmarker. Stankelbenslarvernes tilstedeværelse kan starte et sandt madorgie for fugle som i deres ekstase efter denne gourmet mad kan rasere og ødelægge græsplæner og golfbaner i deres ihærdige sultne søgen efter larverne.

De voksne stankelben er total uskadelige. De ses normalt i juli–september. En hun kan lægge op til 400 æg. Æggene er meget små, kun 1 mm i diameter. De udklækkes til larver i løbet af 15 dage. De unge larver lever af døde plantedele, mens de ældre larver æder rødder af græs og spirende frø. Larverne er 30-35 mm lange og meget grådige. Larverne behandles bedst i september og oktober, men ofte opdager man først angrebet i november, og må vente med behandling til april/maj, hvor larverne bliver særdeles aktive og skadevoldende. Men når november er så mild som i år, er det dog ikke for sent at nå behandling.

Uge 46. Rottehul ved afløb til kloak.

De fleste rotter lever i dag i kloakker. Det voksende net af kloaksystemer i bymæssig bebyggelse giver rotterne gode muligheder for at leve og formere sig der. Der er det fugtigt, frostfrit og adgang til organisk føde: både affald, ekskrementer og madaffald, der skyller gennem ledningerne, og her er rotterne vanskeligt tilgængelige for bekæmpelse og er beskyttet fra naturlige fjender, så de kan formere sig i fred og uden begrænsninger. Igennem kloaksystemet kan de desuden spredes vidt omkring og herfra trænge ind i huse gennem vandlåse og utætheder i systemet. Får rotterne mulighed for at bryde ud til de frie omgivelser, skal der en aktiv indsats til for  at bekæmpe dem der er sluppet ud fra det underjordiske. Først og fremmest skal man anmelde rottetilholdet til kommunen, det er lovpligtigt, og så hurtigst muligt reparere kloaksystemets utætheder i følge kommunens anvisninger, så fremtidig indtrængen undgås. Efterfølgende kan man selv opsætte rottesmækfælder, gerne i rottestationer, så andre dyr undgår risikoen for at komme til skade i fælderne.

Uge 45. Hvepsefjerneren i Ægypten

Vi har lige afholdt vores uprofessionelle sommerferie i Ægypten. Ud over klatring på Moses bjerget, besøg i Katarinaklosteret, snorkling  i det Røde Hav og afslapning med All Inclusive, har vi også tilset flere hvepsefælder, som bruges i Sharm el Sheikh med stor succes til at fange hvepse, fluer og almindelige myg. På vores hotel Hilton Waterfalls kunne vi finde og se mange af disse hvepsefælder med nøjagtig samme design og funktion som dem vi selv forhandler her i Danmark. November er dog ikke høj sæson for hvepse og myg i Danmark, men det er altid godt at være forberedt, og vores hvepsefælder og hvepselokkemiddel kan selvfølgelig købes året rundt. Til at bekæmpe myg på hotellet i Sharm el Sheikh, kom der en skadedyrsbekæmper rundt med en stor tågeforstøver med en eller anden form for insektgift. Dette blev sprøjtet ud som en stor og tæt gassky på træer og bygninger, så sigtbarheden var tæt på 0 og vi var noget nær omkommet sammen med myggene. Selv om vi anvender samme hvepsefælder, vil vi dog aldrig anvende samme andre bekæmpelsesformer, som i Ægypten.

Uge 44. Perfekt graveteknik

Muldvarpen bruger flere timer dagligt på at grave og kan hurtigt omdanne en fin, jævn græsplæne til et mindre bjerglandskab. Muldvarpen graver sine gangsystemer med forlemmerne ved at skrabe og kradse jorden løs og skubbe den om bag sig med baglemmernes hjælp. Når en passende mængde jord er løsnet, vender den sig om og skubber jorden foran sig gennem gangen, hen til en opstigende gang. Med det ene forben presser den jorden op på jordoverfladen til et muldskud, mens den stemmer imod med det andet forben. Muldvarpens forlemmer minder i form om en blanding imellem en skovl og en greb. Muldvarpen er uhyre tilpasset til et liv underjordisk. Formålet med muldvarpens ihærdige og vedholdende gravevirksomhed er dens behov for fødesøgning. Muldvarpens føde består udelukkende af animalsk føde og de af muldvarpen udgravede gangsystemer fungerer som fangstfælder for især regnorm og biller. Muldvarpen gennemløber gerne sit gangsystem flere gange om dagen for at høste føde, og graver nye gange hvis fødeindsamlingen er for ringe i det eksisterende gangsystem.

Uge 43. ElverDan - Internet butik

Vi har efterhånden solgt rigtig mange mårfælder, muldvarpesakse, musefælder, vandskræmmer og andre artikler til skadedyrbekæmpelse til vores kunder via skadedyrene.dk. Nu åbner vi en internetbutik hvor vi vil sælge ikke kun varer relaterede til skadedyrbekæmpelse, men også varer til naturdyr og nyttedyr som er de naturlige og ofte bedste skadedyrsbekæmpere. Fugle og flagermus spiser mange insekter, pindsvin spiser  snegle og biller, frøer spiser også mange snegle og insekter. I vores butik kan der bl.a. købes foderhuse til fugle og egern, pindsvinehuse og andre spændene varer.

Desuden forhandler vi også brugskunst og dekorationer til hus og have, som kan være en god gave til naturelskere. Naturen har jo altid forsøgt at imiterer kunstneres kreative virke ved at prøve at gøre efterligninger efter bedste evne, prøv blot se på billedet: den flotte frøs ihærdige forsøg på at efterligne disse flotte frødekorationer.

Uge 42. Hvepsefjerner Svend Erik Sørensen med hvepsebo fra krybekælder

I denne uge har vi fjernet flere hvepseboer. De var alle sammen meget store, veludbyggede og stadig med mange hvepse. Det er meget normalt for hvepseboer der sidder lunt og tørt på lofter og i krybekældre, hvor de kan udvikle sig uden forstyrrelser, at de kan være aktive endog meget sent på efteråret, specielt hvis vejret har været mildt og hvis der er indsamlet et stort foderforråd, lige som det fremgår af billedet. Vi anslår at der kan være flere tusinder hvepse i sådanne hvepsebo. Normalt anbefaler vi ikke at et hvepsebo skal fjernes så sent om efteråret, fordi det går i opløsning af sig selv senest i løbet af november måned. Men i nogle tilfælde kan hvepsene være yderst generende og især hvis de finder adgangsveje til de menneskelige beboelses rum. Det kan også ske at boerne bygges så store at ventilationskanaler og ventilationsriste tilstoppes. Ofte når vi tilkaldes til at fjerne sådanne hvepsebo i oktober er det i forbindelse med renovering og ombygning af huse, typisk udskiftning af tage eller isolering af lofter og krybekældre, og man forhindres deri af hvepsenes tilstedeværelse.

Uge 41. Ilderen  fra Højbjerg

Ilderen er  ikke så udbredt i villakvarterer som husmår, men vi oplever at den også fanges i vores fælder, tiltrukket af de lokkemidler som vi bruger til at fange husmår med. Ilderen er en dårlig klatrer og gør det sjældent, og i modsætning til husmåren lever den derfor normalt ikke på lofter. Det er meget sjældent at almindelige mennesker føler sig generede af ilderen, men har man høns, duer eller andre fugle, kan ilderen forvolde stor skade, idet den har et stærkt jagt instinkt og ikke nøjes med at tage kun et byttedyr.

Hvis en ilder går i fælden, kan den i de fleste tilfælde bare slippes ud, lige som man gør med et pindsvin eller en ræv. Det kan derfor være vigtigt at kende forskel på en husmår og ilder. Ilderen hører til de små mårdyr, den er lidt større end en lækat, men mindre end en mår. Ilderen kan umiddelbart kendes fra de øvrige mårdyr på sin kontrastrige ansigtstegn. Ilderen har et lyst parti om snuden, udbredte hvide tegninger bag øjet og hvide kanter på ørerne som er runde og stumpe i forhold til husmårens.

Uge 40. Musereder og museplager

Om sommeren fortrækker husmusene ofte at leve ude i naturen, og trænger først ind i husene i september-oktober. Man kan ofte finde forladte musereder i redskabsskure, legehuse, i carporte og garager og andre skjulte steder. Musereder er typisk ret store og uordentligt bygget, som regel blot en løs bunke, som dyrene har samlet af de forhåndenværende materialer. Alt synes at kunne bruges, papir og klude, fjer, træspåner, vat og meget andet. Det eneste musene tilsyneladende kræver, er at redematerialet er tørt. Midt i bunken anlægges en redeskål, der ofte er foret med noget blødt. Og ofte er der samlet et betydeligt forråd af føde. Udenom muserederne ses ofte nøddeskaller og andre rester af fødeemner og mange ekskrementer.

Under gunstige forhold såsom lunt og tørt vejrlig og god frugtsætning fra eg, bøg og hassel kan husmus yngle hele året rundt og godt sætte en halv snes kuld i verden. Antallet af unger i kuldene varierer normalt fra 4 til 8 stk. Ungerne bliver kønsmodne, når de er cirka halvanden måned gamle.

Uge 39. De sidste hvepse foretrækker søde sager

De fleste hvepsebo er nu opløst, og der er ikke så mange hvepse tilbage. I år var hvepsene generelt slet ikke så mangfoldige som sidste år. Enkelte hvepse kan dog stadig ses ved butikker hvor de prøver at kravle ind i poser med søde pære eller æbler, affaldsspande, og enkelte hvepse går i blomster og suger nektar. Det ser ud til at hvepsesæson næsten er forbi, dog har vi hver eneste år tilfælde hvor hvepsene bliver rigtig generende i det sene efterår. Det er ofte de hvepse som bosætter sig på lofter og som ikke bliver udsat for vejrliget eller forstyrres af nysgerrige mennesker eller andre dyrearter. I sidste weekend har vi lige fjernet sådant et hvepsebo hvor hvepsene lige pludselig gnavede et hul i muren/tapeter, og så befandt sig i stuen og til store gene for villaens menneskelige beboere. Det sidste hvepsebo i år 2008 fjernede vi så sent som i november, det er meget typisk at hvepseboer der sidder lunt og uforstyrret kan udvikle sig meget sent og hvepsene nøjes med at tære på de allerede indsamlede foderreserver, selv om naturen ikke har mere føde at byde på til indsamling.

Uge 38. Æg fra dræbersnegle

Snegleæg lægges fra midt på sommeren og så længe temperaturen er over 5°C. Dræbersnegle lægger en ret imponerende mængde æg over sommeren: mellem 200-600 æg. Finder man snegleæg er det vigtigt, at man destruere dem enten ved at overhælde dem med kogende vand, mase dem, eller brænde dem af. Om efteråret er det en rigtig god idé at kigge efter æg på steder, hvor æggene kan ligge skjult og lunt isoleret for vinterens kulde. Æggene lægges i klumper på 20-30 æg ad gangen, typisk i huller eller fordybninger i jorden, under brædder, i kompost- eller grenbunker, i drivhuset typisk under flamingokasser og krukker. Æggene er flotte og ligner store hvide perler, de er let ovale ca. 4.2 x 3.5 mm. Æggene klækkes ca. 40 dage efter de er lagt, lidt afhængig af temperaturforhold. De æg som er lagt sent i august og starten af september, kan godt nå at klække inden vinteren. De store voksne snegle kan ikke overvintre, men de nyudklækkede unge snegle overvintrer og opholder sig i skjul så længe temperaturen er under ca. 5°C.

En levende muldvarp ser man ikke så ofte. Den tilbringer størstedelen af tiden i sit underjordiske gangsystem, som den selv udgraver, men muldvarpeskud i haven er ikke noget sjældent syn. Muldvarpeskud opstår når muldvarpen skubber overskydende jord op.

Muldvarpen forbindes ofte med landbrugsarealer og haver, hvor sporene ses mest tydeligt. Løvskov kan imidlertid huse lige så mange muldvarpe, så hvis man har et hus lige i nærheden af skoven, er risikoen for at få de ubudne gæster i græsplanen rimelig stor.

Muldvarpeungerne der blev født i år, er nu udvoksede og moderen tolererer dem ikke længere på hendes territorium og derfor migrerer de for at etablere sig nye steder. De vejer endnu mindre end de ældre dyr og deres forpoter er ikke helt udvoksede og de er derfor heller ikke ikke så gode til at grave. Dødelighed er stor blandt de unge dyr, idet kun gennemsnitlig en ud af fem bliver mere end 1 år.

Denne lille og sød husmår var meget nem at fange - den gik i fælden allerede på den 14. dag. Den er uden tvivl ung, uerfaren, sulten og nysgerrig. Selv om den holder sig lidt på afstand i fælden, har den faktisk ikke noget imod at snakke med sin tidligere 'boligudlejer'.

I gamle dage betragtede man måren som værende god til at holde antallet af mus, rotter og gråspurve nede på en ejendom, men i vore dage er en mår ikke særlig velset i parcelhuskvarterer .En mår kan rasere et loft og ødelægge isoleringen fuldstændigt og desuden terrorisere husets øvrige indbyggere med dens umanerlige støj og dufte fra dens efterladenskaber eller deponering af fødeoverskud i form af f.eks. æg, døde fugle og andre hjemslæbte byttedyr. Tidligere, hvor der var almindeligt med hønsehold, tog måren ofte høns, kyllinger og æg. Det er der ikke så megen anledning til længere, men den er dog stadig en alvorlig risiko for fjerkræ og ikke mindst for duer samt opdræt af vildtfugle og havernes bestand af småfugle.

Vi har bestemt os at afprøve en af de elektroniske ultrasonic lydskræmmere der burde kunne afskrække diverse skadedyr. Den som vi afprøvede havde 2 indstillinger: en mod mus og en mod insekter, og i følge instruktionen skulle være speciel effektiv imod edderkopper. Vi havde nemlig lige fundet en stor edderkop der valgte at slå sig ned i vinduet på vores badeværelset. Vi har tjekket at den var levende, og så installeret udstyret om morgenen  på cirka 3 meters afstand fra edderkoppen. Efter 9 timers drift var edderkoppen stadigvæk der, og virkede endnu meget mere frisk end før og slet ikke generet af ultralyden. Den havde nemlig fanget en stor flue og var i gang med at spise og fortære denne. Næste dag flyttede vi udstyret meget tættere på edderkoppen, så der var kun 30 cm mellem edderkoppen og det elektroniske udstyr. Men uden effekt. Så måske er vores edderkop gammel og døv eller har stor fornøjelse af elektroniske heavy metal lyde? Eller måske er disse udstyr bare slet ikke så effektive som reklamerne påstår??

Det er nu der skal sættes ind med sneglebekæmpelsen hvis man vil undgå alt for store problemer med antallet af dræbersnegle til næste år. Det kan godt tænkes at de ikke er så synlige i år og at de ikke synes af være mange. Men de er der og dem vi har set her er både store og tykke, og selv få lægger masser af æg som så udklækkes når der er varme evt. til næste forår. De unge dræbersnegle går i vinterhi når det begynder at blive for koldt og æggene bliver altid lagt i en slags vinterhi. De ligger nede under forskellige former for dække, for eksempel krukker, urtepotter og i drivhuse – alle steder hvor de kan få lidt læ for frost. Dræbersnegle er ret hårdføre over for frost og kan overleve selv om de helt stivfrosne og der skal man huske at sne virker isolerende. Det værste der kan ske for sneglene er dog hård frost og ingen sne over en lang periode. En anden faktor der har stor betydning er fugtigheden. Hvis der kommer en lang periode hvor der ikke kommer en dråbe vand og landskaber tørrer ud vil sneglene få svært ved at trives og overleve.

Det er ikke et stort hvepseår i år, og de fleste af de hvepsebo vi har fjernet har heller ikke været så store som tidligere år. De steder hvor vi har fjernet de lidt større hvepseboer har været på lofter og i krybekældre hvor hvepseboerne har været skjult og i ly for regn og blæst.

Billedet til venstre er dog undtagelsen i størrelse der bekræfter udsagnet og er et bo som vi fjernede fra en krybekælder i Hasselager og som må siges at få årets guldmedalje for både størrelse og kunstnerisk udførelse.  Dette hvepsebo var enormt stort og rummede vel mere end et par tusinde hvepse. Hvepsenes tilgang og afgang til boet i krybekælderen var via en ventilationsrist ud til det fri.

Størrelsen og mængden af hvepse i et sådant bo er også en af årsagerne til at vi aldrig anbefaler eller rådgiver omkring hvordan man selv kan fjerne et hvepsebo. At fjerne et sådant bo uden beskyttelsesdragt og nødvendig erfaring kan være meget farligt og i yderste konsekvens være livstruende hvis man udsættes for mange stik.

Myrerne har haft et rimeligt gunstigt år for opformering og endnu udklækkes både nye hanner og dronninger for at sikre artens videre beståen.  Tiden for at etablere nye samfund er dog ved at være forpasset idet der skal nås at etablere tuen, at opformere en betydelig mængde arbejdermyrer for at tuen kan gå i vinterhi, og indsamle tilstrækkelig fødeforråd for vinteren.

Når planter visner og rådner, fragiver de varme. Myrerne indsamler dem og bruger disse ”miniradiatorer” for at holde på varmen om vinteren. Desuden klumper de små insekter sig sammen allerlængst inde i eller under myretuen, hvor der er varmest. Før vinteren har myrerne præpareret kroppen ved at spise alle de æg og pupper, der var tilbage i myretuen, idet disse ville alligevel ikke have klaret kulden i myretuen. Hvis et dyr graver i myretuen om efteråret, bliver myrerne nødt til at udbedre skaden hurtigt, ellers vil de fryse ihjel.

Her har vi haft et sent og midlertidigt besøg af både hanner og hunner i vores Krysantemum.

At fange en husmår i en fælde kan være lidt af et tålmodighedsarbejde, og vi oplever at nogle af vores kunder fortrækker at købe vores fælder, og efter en udførlig både mundtlig og skriftlig instruktion og rådgivning selv at stå for ansvaret for fældernes betjening og fangsten af måren. Fordele med det er at man kan tage fælderne i brug efter behov og lejlighed, og ved fangst eller ved bortrejse, ferie o.s.v. kan man pakke fælderne ned og senere stille dem op igen. Fælderne kan klappes helt sammen så de ikke fylder ret meget, og hurtigt tages i brug igen hvis behov opstå.

Der er også flere der har valgt at leje vores fælder til et beskedent beløb. Fordele med det ud over at man sparer penge er at man behøver ikke at opbevare fælderne. Se priserne her...

Billedet til venstre er tilsendt os fra en af vores kunder i Højbjerg. Det lykkedes ham efter eget køb af fælder og  vores instruktion at fange måren ret hurtigt.

Man skal ikke fjerne hvepsene bare for at fjerne dem, men kun hvis boet sidder et sted hvor det er yderst generende for menneskers færden. Det er ikke farligt at have et hvepsebo i haven eller andre steder, hvis blot  man ved hvor det er og forstår at holde sig og andre væk fra boet især legende børn. Hvepsene ødelægger ikke noget og er kun stikkelystne (forsvarslystne) hvis de føler sig eller boet truet. Selv har vi et hvepsebo i en gammel træstub, det får lov til at være der, de generer os ikke og vi går tit derhen og meget tæt på og beundrer deres travlhed og flyvefærdigheder. Vi står helt stille og også selv om hvepsene bliver nærgående. Hvis man begynder at slå ud efter hvepsene med arme og ben er det det eneste man opnår at blive stukket. Bare fødder i græsplænen kan ofte afstedkomme et stik, et par lette sandaler mindsker risikoen. Pas på ikke at komme til at klemme en hveps ved indsamling af nedfaldsfrugter eller plukning af søde frugter og bær. Er hvepsene generende

omkring spisebordet, brug en forstøver med koldt vand og hvepsene flyver væk uden at føle sig truet.

Det er en rigtig dårlig ide at prøve at fjerne et hvepsebo, ved blot at ødelægge det, uanset om metoden er ved at spule det væk med haveslangen eller at slå det i stykker med en rive eller andre ting. Det eneste som man højest opnår er at hvepsene bliver gale og dermed at blive stukket og selv eller naboer kommer til skade, og hvepsene efterfølgende blot reetablerer et nyt bo samme sted, som der hvor det oprindelige var.

Er hvepsene i hulmur eller i et hul i jorden er det også en rigtig dårlig ide at prøve at tilstoppe deres flyvehul, det eneste man opnår er at hvepsene bliver aggressive og finder andre udgangsmuligheder. Man risikerer derfor at få masser af frustrerede stikkelystne hvepse ind i stuer eller andre yderst generende steder.

At prøve at brænde hvepseboet af med en gasbrænder er en yderst risikabel metode. Det er brandfarligt for omgivelserne og det sjældent lykkes at brænde alle hvepsene og de derfor blot vil starte reetablering af boet. At bruge benzin er direkte farligt og risikoen for at benzindampene eksploderer eller bliver antændt er stor.

Det er rene rævestreger når man er ude for at fange en generende husmår og fælderne så bliver røvet ud og raseret af ræven og dens unger og når de begynder at opfatte fældernes placering og det lokkemiddel der er lagt ud til fangst af måren som deres helt personlige foderpladser. Rævens unger er ved at være fuldt voksne og går nu med moderen på jagt, så de kan lære at klare sig selv. De har dog endnu ikke moderens erfaring og naturlige tillærte skyhed, men er nysgerrige og meget mindre agtpågivende, så det sker ofte at der sidder en ræveunge i mårfælden og tålmodigt afventende på at blive lukket ud igen. Har der siddet en sådan ræveunge i mårfælden, skal den udskiftes, idet fælden nu lugter kraftigt af ræv og det vil skræmme og holde måren væk.

De gængse mårfælder er for små til at fange fuldvoksne ræve, så hvis man vil fange en generende ræv der gør skade i enten hønsegården, kaningården, dueslaget eller fuglevolieren, skal man op i større dimensioner for fælden og evt. også bruge andre supplerende lokkemidler.

Der er mange som har været plaget og har fået myrekryb af myre i år, og især her de sidste par uger hvor det har været meget varmt, tørt og myrerne har sværmet. Sværmeriet sker normalt en gang om året, da flyver de nye små vingeklædte dronninger ud fra boet og de noget større vingeklædte hanner følger efter for at parre sig med dronningerne. Sværmen blander sig med sværme fra andre steder og derefter foregår parringen. Hannerne dør efter parringen, dronningerne lander på jorden og gnaver vingerne af og er så klar til at starte nye samfund op.  Får man sådan en myresværm indendørs og uden at det er igennem døre og vinduer er det et tegn på at man har myrebo under fundamentet eller i isoleringen imellem fundament og gulvbrædder eller i hulmur. Ofte er det etplanshuse der er mest plaget af myre indendørs, myrene har deres boer udendørs langs soklen eller under fundamentet og trænger igennem revner og sprækker i betonmembranen. Det kan være svært at bekæmpe myrene da de ofte har bo flere steder og kan flytte hvis man kun behandler et sted

I denne uge har vi fanget mange husmår. Det ser ud som om husmårene er blevet lidt skøre på grund af varmen

eller måske den lidt knappe fødemængde som naturen byder på lige nu, og derfor går meget villigt i fælderne.

Vores ansatte medhjælper gravhunden Katja er nu blevet 10 måneder, og vi synes faktisk at det er på tide at hun begynder at gør sig klar til også at yde noget i hendes ansættelsesforhold og for kost og logi - nemlig at finde husmårens stier og indgangshuller og at lokalisere de husmårunger der ofte gemmer sig på lofter, når moderen allerede er fanget. Det ville selvfølgelig være dyrplageri at lade dem dø af sult, og det er lovpligtigt at finde dem.

Ethvert firma er forpligtiget til at have uddannelsesplaner og at give en nyansat oplæring og instruktion. Da Katja kun var 3 måneder gammel, blev hun for første gang introduceret for en husmår fanget i en fælde. Den gang var hun lidt bange af det store og farlige dyr. Men nu er hun betydelig skarpere og lader sig ikke skræmme af lidt hvæsen men sætter selv en hel koncert i gang af skræmmelyde, gøen og gøren udfald.

Selv om hvepsene var kommet meget tidligt i gang i år, er deres boer endnu slet ikke så store som de var på det samme tidspunkt sidste år. Det skyldes sikkert regn og køligt vejr som vi har haft i de sidste mange dage og at hvepsenes proteinkilder som er animalsk altså små insekter, bladlus og larver heller ikke har haft stor udvikling. Det betyder at der har været fødeknaphed for hvepselarverne. Man skal dog uanset at hvepseboerne ikke er så store endnu stadig være forsigtig når man klipper sin hæk før eller efter Sankt Hans, for der sidder ofte et hvepsebo midt i hækken. DMI har nu lovet godt vejr fra næste uge, så måske hvepsene kommer i gang for alvor med at opformere sig og udvide deres boliger. Familien skal også vokse hurtigt nu for at kunne nå nødvendig størrelse for opformering af nye dronninger til sikring af næste generationer. For at bygge boet bruger hvepsene træ, som de blander med spyt og bearbejder til en slags papier-marche. På billedet ses en af de hvepse som fra hele området tiltrækkes af vores hegn hvorfra de afgnaver træ.

Uge 24. Mosegrisene florerer og huserer

Mosegrise og muldvarpe lever ofte i samme område og kan anvende hinandens gangsystemer. Begge arter laver muldskud, men om sommeren kan de to dyrs aktiviteter let skelnes fra hinanden. Først og fremmes har mosegrisen adskillige 6-7 cm store huller ned til gangene - muldvarpen har ingen åbne huller, eller allerhøjst et enkelt i toppen af et muldskud. På trods af, at mosegrisen ikke er udstyret med særlige graveredskaber som muldvarpen, er den en meget effektive graver. Med fortænderne løsner den jorden, derefter skraber den med forbenene jorden ind under sig, og så sparker den videre med kraftige spark med bagbenene. Normalt ligger gangene i 20-30 cm's dybde, men støder mosegrisen på forhindringer kan den gå ned i mere end halvanden meters dybde. Mosegrisens huller ligner meget den som rotter kan lave, men forskellen er den at rotten kun laver få huller og mosegrisen mange. Mosegrisen ligner også rotten lidt af udseende, men adskiller sig ved at være noget mere stump formet både krops og ansigtsmæssigt.

Uge 23. Humlebier er ikke skadedyr!

Desværre, får vi i disse dage flere henvendelser om humlebier. Det er vores fornemmelse at der er mange humlebiboer i år og de har på nuværende vokset sig temmelig store med mange beboere.

Humlebier er nytteinsekter, stikker sjældent og gør ingen skade ud over at de kan være lidt generende for menneskers adfærd. De humlebier der bosætter sig i et hul i jorden eller i en brændestabel er de mest fredelige. Dem som bosættes højere oppe (under taget eller i vægge af huse, i fuglekasser osv.) kan godt finde på at stikke, men kun som forsvar. Selv har vi et par stykker på loftet under isoleringen, de får lov til at blive.

Vi synes at man grundigt skal overveje en evt. fjernelse af humlebier inden man igangsætter sådan, man bør ikke fjerne humlebier blot for at fjerne dem, men kun hvis de er meget generende. Ofte foretager jeg fjernelse af humlebier ved at flytte hele boet, humlerne skal flyttes mere end 2 km væk ellers flyver de tilbage og starter et nyt bo der hvor de boede.

Uge 22. Unge husmår indtager lofter.

Den nye generation af husmår er ved at være udvoksede. Her i juni ophører diegivningen og ungerne går nu med moderen på jagt for at lære alle jagtkunstens regler, husmårenes adfærd og alt det meget der hører til for at kunne klare sig selv for artens overlevelse og videreførelse. Snart forviser moderen ungerne fra hendes territorium og tolererer dem ikke længere på sine enemærker og det betyder at de så skal klare sig selv og finde et nyt og eget territorium for at etablere sig. Det kan typisk være i en brændestabel, et hul i jorden, under en terrasse, men dens yndlingspladsen et varmt og velisoleret loft.

Det er ofte her i maj og juni at man rigtigt for alvor føler sig generet af støjen fra loftet, når både unger og moderen rumsterer rundt på loftet, især meget tidligt om morgenen når de vender hjem fra nattens jagt. Husmåren er nataktiv og sover om dagen. Nattens jagtudbytte kan typisk være småfugle, æg, mus, som den godt kan indslæbe på loftet, men husmåren har også en sød tand og kan godt lide bløde bær især kirsebær.

Uge 21. Gå væk, hunde, katte, ræve og husmår.

Selvfølgelig er hunde og katte ikke defineret som skadedyr. Men man bliver engang imellem irriteret når de

ikke opfører sig helt som man gerne vil. Vi har selv 2 hunde som er rigtig søde og rare, men som kan være temmelig trælse når de tramper i jordbærbedet, de ny såede ærter eller gør deres efterladenskaber i salat bedet. Det ville være rart på en simpel måde og uden brug af skræmmende dyre uetiske metoder at kunne holde både tamme og vilde dyr væk fra vores enemærker og beder.

Vi har i den forbindelse testet en sensorstyret vand dispenser der udsender en vandstråle i 5 sek. når noget bevæger sig inden for sensorens aktions radius. Sensoren kan indstilles til en rækkevidde på op til 10 m. Vi har afprøvet dyret med stor morskab på vores 2 hunde. Den virker fint og underholdende er den også, og vil meget snart blive udbudt til salg fra vores butik. Måske den også kan holde kreditorerne væk fra vores enemærker. Det står dog uafprøvet hen, og vi vil overlade testen til andre at udføre.

Uge 20. Arkitekttegnede hvepsebo

Hvepseboerne er under kraftig udvikling nu p.g.a. det flotte solrige forårsvejr, og er på nuværende tidspunkt ca. på størrelse med en tennisbold. Indvendigt i boets celler kan man allerede se de første udklækkede larver. Disse larver vil i løbet af de næstkommende uger udvikle sig til flyvefærdige hvepse (arbejdere) som straks vil overtage dronningens funktioner med at vedligeholde og bygge boet større. De vil også overtage den daglige indkøbstur og stå for indsamling af føde til dronningen og larverne således at dronningen udelukkende kan koncentrere sig om at lægge nye æg, så familien kan nå at blive stor og stærk på kortets mulig tid. Hvepsenes proteinkilde er animalske produkter, altså insekter og kød. Så på den måde kan man godt sige at hvepsene også er nyttedyr idet de er med til at holde bestanden af bl.a. kållarver nede.

Problemet er bare at hvepsene bliver generende når boet bliver på størrelse med en fodbold, og derfor er det også nu at det er tilrådeligt at få fjernet hvepsene hvis man vil minimere risikoen for stik i løbet af sommeren.

Uge 19. Mosegris i bøgehæk

Selv om mosegrisen kaldes vandrotte, findes der også mosegrise, der lever permanent i græsbevoksede områder uden forbindelse til vand eller mosegrise som vandrer fra tørre arealer om vinteren til lidt fugtigere områder om sommeren. Mosegrise bliver ofte et problem for landmænd, gartnere og haveejere. De æder og gemmer i deres underjordiske deporter både blomsterløg, kartofler, jordskokker og gulerødder. I vinterhalvåret gnaver de på rødderne af træer og buske. Ofte graver de deres gange i ubemærkethed og man opdager først skaden her om foråret. Mosegrisene foretrækker frugttræer og frugtbuske, især æbletræer som Cox Orange, men også nyplantning som bøg og eg kan det gå hårdt ud over. Deres gnav i rødderne fra træer, buske, stauder og løg kan være så voldsomt at disse går helt ud. Et sikkert tegn på at man har mosegrise er mange huller i jorden med en diameter på ca. 7 cm og at ens træer og planter begynder at gå ud. Mosegrisen har en formidabel formeringsevne, normalt får den 5 kuld unger med 4 til 8 unger i løbet af sommeren.

Uge 18. Murbierne - skadedyr og bestøver.

Det har været varmt og solrigt i lang tid, og murbierne er nu kommet ud af deres huller. Det er typisk i april-maj at de er meget iøjnefaldende, Murbier er enlige bier, de bygger ikke et fælles bo som honningbier eller hvepse gør, men de bor ofte i kolonier. Hver eneste bi finder et passene hul, uddyber det hvis der er nødvendigt, samler føde og lægger æg. Når hulet er fyldt op, finder bien det næste hul og fortsætter formeringsproceduren. Næste år til april kommer der så den nye generation af murbier ud. En enkelt bi gør ikke en stor skade, men mange bier kan godt tilføje et i forvejen svækket murværk betydelig skade. Har bierne angrebet murværket, er det meget vigtigt at få dem fjernet så tidligt som muligt om foråret, så de ikke har nået at lægge alt for mange æg. Det er også vigtigt at få repareret murværket det samme år. Den løse mørtel udkradses og der fuges med en mørtel med en styrke på mindst KC 60/40/850. Er murværket i orden, gør bierne normalt ingen gene eller skade. Murbier er formidable bestøvere af både frugttræer og afgrøder, og de stikker meget sjældent.

Uge 17. Hvepsedronninger er begyndt at flyve

Vi har nu set de første hvepsedronninger i solbærblomsterne, de er kommet ud efter at have været i dvale hele vinteren. De skal nu først have noget at spise efter den lange 'faste', og så derefter går de i gang med at etablere en ny familie. Det er nemlig kun dronninger der har overvintret, resten af familien uddøde i efteråret. Der er rigtig meget en dronning skal lige nu: at finde det rigtige sted for et nyt hvepsebo (hvepsene bruger aldrig det samme bo 2 gange!), at starte det nye bo, at lægge æg og at samle føde til de laver som klækker ud om cirka en måned.  Snart vil man kunne se og høre raspende lyde fra hegn og træværk hvor hvepsedronninger indsamler træmasse som byggemateriale for etablering af deres nye bosted. Så det er en god ide allerede nu at se efter nye begyndende hvepsebo, hvis man vil undgå genen med de store hvepseboer senere på sommeren. Et nyetableret hvepsebo er på størrelse ca. med en bordtennisboldt, og det skal fjernes helt - det er ikke nogen god ide at slå det i stykker eller at sprøjte vand i det - hvepsene ville bare bygge et nyt hvepsebo i nærhed deraf.