Fangst af husmår i fælder

husmaar_51Karsten M. spørger: Jeg har en mår på loftet, som jeg vil gerne fange. Jeg fik at vide at fælderne skal stilles udenfor. Er det ikke nemmere at stille dem på loftet?

Det er min erfaring at husmåren ikke er særlig motiveret til at gå i mårfælder, der er sat indendørs på lofter og lignende steder. Husmåren er nemlig nataktiv og er et rovdyr, en jæger, Husmåren sover det meste af dagen og vågner først op ved solnedgang, og det betyder også at den skal ud at jage og søge føde om natten. Husmårens adfærd er at den skal ud at jage og søge føde om natten og den regner ikke sit bosted som jagtrevir. Husmåren er nemmere at fange udendørs når den er ude at jage og specielt når den kommer hjem for at sove og måske er sulten efter en mislykket jagt. Husmårfælderne skal iflg. loven efterses 2 gange i døgnet, hver morgen og aften, det er også væsentlig nemmere at tilse fælderne 2 gange i døgnet når de står udendørs. Husmåren, når den er fanget, er også meget nemmere at håndtere i fælderne når fælderne står udendørs frem for på loftet.

Det kan være meget vanskeligt at fange husmåren i fælder og kan kræve stor omhu og viden både om fælderne, dimensioner, deres placering, håndtering og husmårens adfærd.

En husmår er et meget forsigtig og mistroisk dyr, som er svær at fange i fælder da den ikke bare lader sig lokke af noget der lige pludselig står foran den.  Dens forsigtighed overfor fremmede ting, gør den svær at fange, også selv om man lægger noget, som den rigtig godt kan lide i fælderne.

Når man skal fange en mår er det meget vigtig at den får tid til at vænne sig til fælderne, lokkemaden og de fremmede dufte som de forskellige ting afgiver. Derfor kan man med fordel sætte f.eks. 2 fælder op uden at aktivere dem. Fælderne sætter man der hvor man tror at måren kommer forbi. Samtidig lægger man nogle rå æg ud ca. 10 – 12 stk. parvis, ved det halvdelen af dem laver man et lille hul i ægget, sådan at måren kan få fært af ægget. Når man efter et stykke tid kan se, at der bliver spist af æggene, kan man begynde at gøre fælderne klar til fangst.

husmaar_55

Ved fangst af husmår skal man have stor tålmodighed da det godt kan tage lang tid inden man fanger den. Man skal også være opmærksom på hvilket tidspunkt på året det er man fanger måren. Hunmåren kan have unger fra sidst i februar og frem til juli . Hvis det er i den periode man fanger husmåren skal man sørge for at ungerne findes og aflives, da det er dyreplageri at efterlade forældreløse dyreunger til at dø af tørst og sult.

Inden man påbegynder at fange en husmår er det også vigtigt at have gjort klar med sig selv, om hvad der skal ske med husmåren, når man fanger den. Skal den aflives eller skal den sættes fri igen. Hvis den skal aflives skal det foregå på en human og dyreetisk måde, ved f.eks. at skyde den. Hvis man vælger dette skal man havde lovgyldigt jagttegn. Det er dyreplageri at lade måren sidde i fælden i mange timer, den tåler det meget dårligt og kan dø af tørst eller stress, derfor er det vigtigt at have planer og aftaler på plads.   

Håber at mit svar var fyldestgørende. Hvis du syntes at det er for vanskeligt og du ikke kan magte opgaven ordentlig og dyreetisk korrekt, vil jeg foreslå at du henvender dig til et skadedyrsfirma som både har ekspertisen og kan klare opgaven.

Dette indlæg blev udgivet i Husmår, Skadedyr og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.