Hold musene væk

musNår du først helt har fået tømt dit hus for mus, har du brug du for at sørge for, at de ikke kan vende tilbage! Denne artikel beskriver, hvordan du kan du kan slippe af med mus og andre gnavere. Hvis du følger nogle af de nedenstående råd, vil du succesfuldt holde mus væk fra dit hjem.
 
Først og fremmest skal du fjerne deres føde:
– Hvis der er massere af føde tilgængeligt, vil musene blive ved med at komme tilbage. Det er derfor vigtigt, at du opbevare alt mad i lufttætte beholdere. Brug metal og glas beholder når det muligt. Hvis du dog alligevel bruger plastik beholdere, skal du helst vælge beholdere, der kan lukke meget tæt. 
– Gør altid rent efter små børn og kæledyr, da de ofte taber små stykker mad rundt omkring i huset. Mus har nemlig en utrolig god lugtesans, som gør dem i stand til at finde selv de mindste stykker føde, der er blevet efterladt i det åbne.
 
Bloker alle deres indgange udefra:
– Gå en omgang omkring dit hus, hvor du især skal være opmærksom på områder som f.eks. steder hvor fundamentet af huset rører ydremuren, døråbninger og garagedøre. Hvis du skulle finde små revner eller huller, skal disse udfyldes, så musen ikke kan komme ind der.
– Hvis du ikke kan fylde disse selv, skal du hyre en professionel som f.eks. en murer. Det vil være pengene værd. Musene vil gerne leve udenfor, men hvis af en eller anden grund deres fødevareforsyning bliver lav, vil de hellere end gerne komme ind i dit hjem, og kigge efter føde der.
– Ståluld er en fremragende metode til at udfylde mindre revner og sprækker, som musen måske kan bruge til at komme ind i dit hjem. Du kan købe ståluld i de fleste isenkræmmere eller byggemarkeder. Ståluldet presses ind i områder der er 6 millimeter eller bredere.
– En anden god metode til at udfylde revner, er ved hjælp af klar silikone eller fugemasse. Dette kan også puttes ovenpå ståluldet, dette gør at musen ikke kan skubbe ståluldet ud af muren.
mus_forebyggelse
 
Lad ikke musen komme ind i dit køkken:
– Kig under vasken, skufferne og skabene, og hold øje efter huller. Tjek også omkring rørene, der går indtil din opvaskemaskine, er noget mellemrum omkring dem? Hvis du skulle finde et hul eller mellemrum, hvor musen kan klemme sig, kan der igen bruges samme slags ståluld, silikone eller fugemasse til at udfylde tomrummet. Husk at mus kan klemme sig ind i mellemrum på 6mm eller bredere. 
-Køkkenet er musens favorit område at gemme sig i, samt at bygge sin rede i. Mus kan ikke lide bevæge sig lange distancer, så de vil helst finde et godt gemmested, hvor der nem adgang til både føde og ly. Så musene vil føle sig hjemme i køkkenet.  
 
Giv dem ikke rede steder udenfor:
– Brænde, kompost eller bunker af blade bør ikke placeres op af huset, da alle disse områder er perfekte rede steder for mus og andre gnavere.
– Fjern alle gemmesteder omkring huset. Husk at hvis musene bor 10 meters afstand fra huset, er der meget stor chance for, at musen flytter ind i dit hus sammen med din familie, når det bliver koldt og vinter.
 
Gør rent efter du er sluppet af med musene:
Efter du succesfuldt har skaffet dig af med musene i dit hjem, er det meget vigtigt, at du grundigt rengøre hele huset. Det er én ting er at forhindre at mus kommer ind i dit hus, men husk på at mus efterlader et usynligt duftstof (feromon), som andre mus kan følge. Hvis en ny mus kommer ind i dit hus, og ser eller lugter tegn på, at der har været mus før, vil de blive tiltrukket til samme sted igen og igen. 
 
En anden grund til at en grundig rengøring er vigtigt, er for at stoppe spredningen af sygdomme, da mus kan bære mange sygdomme. Det er derfor en god ide at desinficere alle områder i hjemmet, hvor musen har været, for at sikre der ikke bliver spredt en sygdom til din familie. CDC (Center For Disease Control and Prevention) anbefaler følgende råd til at få rengjort området sikkert. 
 
Trin 1: fjern alt afføring og alle urinspor fra musen.
– Hav beskyttelseshandsker på inden du begynder at rengøre området, der har været beboet af mus.
– Sprøjt desinficerende midler på området, og lad det stå i nogle minutter. Dette vil gøre det lettere at rengøre.
– Brug et stykke køkkenrulle til at fjerne urinspor og afføring fra musen.
– Desinficer alt hvad der har været i kontakt med afføring fra musen.
 
Trin 2: rengør hele området omkring stedet hvor musen har været.
– Vær specielt grundig, når du rengøre bordplader og gulve. Det er anbefalet at man rengøre disse steder to gange for at være på den sikre side.
– Vask alle lagner og sengetøj i varmt vand for at dræbe resterende bakterier.
Giv tæpper og møbler et dampbad.
 
Prøv forskellige afskræknings midler:
– Der findes mange elektroniske afskrækkere mod mus og rotter, både til indendørs og udendørs brug.
– Brug et afskrækkelsesmiddel som f.eks. pebermynte, laurbærblade eller nelliker omkring de steder du opbevarer dine fødevarer. Du kan også købe en færdigt lavede urteposer, der indeholder en blanding af ting, der vil sørge for at afskrække musen.
Urteposer mod mus, Elverdan
 
Overvej at hyre en professionel skadedyrsbekæmper:
Der er mange grunde til, at du bør overveje at hyre en professionel skadedyrsbekæmper. Det kan være at du ikke har tiden til at løbende tjekke fælder og undersøge kilden til problemet.
 
En anden grund er for at få arbejdet gjort hurtigt. Der er nemlig en konkret læringskurve, når det kommer til at bekæmpe mus. Så mens du prøver dig ligeså stille frem, vil musene langsomt flytte ind og starte med at parre sig. Det var min erfaring, den første gang jeg have et museproblem. Da jeg havde fundet de bedste måder at slippe af med musene, var de allerede tredoblet i deres antal.
 
Men den absolutte bedste grund til, at du burde hyre en professionel skadedyrsbekæmper, er for at finde ud af hvor musene kommer ind i dit hjem. Disse folk er nemlig trænede professionelle, og de ved lige, hvor de skal kigge i dit hus. 
 
Det der er virkeligt rart ved at hyre en professionel, er at de vil lære dig omkring dit hjem, og hvor de potentielle svagheder vil være. De kender alle forebyggende metoder og teknikker til at holde skadedyr ude af dit hjem, og de kan fortælle dig, hvilke der vil virke i din specifikke situation. Dette vil spare dig for meget tid. 
 
Ved deres første besøg vil de komme hjem til dig, og vil derefter lave en grundig inspektion af dit hjem. De vil herefter gennemgå alt information med dig, og forklarer dig de forskellige muligheder til at slippe af med dine mus. Lad mig fortælle dig ud af erfaring, at det er din tid værd. Det var sådan jeg lærte de bedste måder at slippe af med mus og holde dem væk for altid. Og på længere sigt vil det sparer dig penge. 
 
Så husk at det bedste angreb, er et godt forsvar. Når du først har lært, hvordan man holder mus væk fra sit hjem, skal du ikke bruge så meget tid og penge på at fange dem.       
 
 
Dette indlæg blev udgivet i Mus, Skadedyr og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.