Opsætning af duenet på altan

due_66Mange folk der bor i storbyer eller havnebyer vil ofte have problemer med uvedkommende fugle såsom duer og måger, hvis du har en åben altan ud fra enten din lejlighed eller hus, da duer og måger vil bruge disse altaner som rede steder, samt sker det også tit at deres efterladenskaber vil samle sig i bunker på altanen. Dette vil få mange mennesker til at ønske, at de var fri for de uvedkommende fugle.
 
Den nemmeste måde at gøre dette, er ved at forebygge at fuglene har adgang til din altan i første omgang, og dette gøres let ved, at man installere et duenet, der kan lukke altanen inde, da nettet vil sørge for, at fugle som duer og måger ikke har nogen mulighed for at lande på altanen. Men før du kan installere duenettet, er der lige nogle ting du skal bruge. Disse ting kan ses i listen nedenfor:
 
  • Duenettet. Vær her sikker på at duenettet er stort nok, så den kan afdække hele altanen. Det vil derfor være en god ide, at du har styr på, hvor stort et område du skal dække, før du køber nettet.
  • Stålwire, som skal installeres langs kanten af altanen, så du kan sætte nettet fast til wiren. Det er også en god ide du kender diameteren på stålwiren, da du skal bruge denne, så resten af produkterne passer til wiren.
  • Hulskruer, hvor du kan kører stålwiren igennem.
  • Wirelåse, så du kan lukke stålwiren i løkker, så kabler kan fastspændes i hvert hjørne af altanen. Det er vigtigt, at det wirelåse der passer til den stålwire, du har købt.
  • Wirestrammere, til at sørge for at stålwire hænger stramt og ikke har mulighed for at give sig.
  • Netringe. Aluminiums ringe der kan lukkes omkring wiren og nettet.
  • Tang til netringe. Et værktøj der er specielt designet til at lukke netringene omkring nettet og wiren, så nettet hænger stramt.
  • Tang til wirelåse. Denne tang er specielt designet til at klemme wirelåsene sammen i begge ender, så kablerne inden i dem ikke flytte sig.
Når du har alle disse ting er du klar til at sætte duenettet op. Nedenfor er der trin for trin beskrevet, hvad du skal gøre, samt hvilken rækkefølge de skal gøres i. Det skal lige siges, at når duenettet først er sat op, kan det ikke trækkes til side, og hvis man ønsker at tage nettet af skal alle netringe klippes.
  1. Du skal allerførst have helt styr på, hvordan nettet skal hænge. Her er det vigtig, at have styr på, hvor hjørnerne af nettet skal være, samt finde ud af om nettet skal dreje omkring hjørner på altanen.
  2. Efter du har helt styr på hjørnerne, skal hulskruerne skrues i. der skal som minimum være en hulskrue ved hvert hjørne nettet skal passerer. Dette er nødvendigt, da stålwiren skal have et lille mellemrum mellem den og altanen. Hvis det er en længere altan, kan det være nødvendigt at skrue flere hulskruer i mellem hjørnerne. For at nettet kommer til at virke mest effektivt, skal skruerne skrues i på den udvendige side af altanen, da dette fjerner muligheden for at fuglene kan lande på kanten af altanen.
  3. Når hulskruerne er på plads, skal stålwiren køres igennem skruerne. Dette kan gøres på to måder. Den første måde er ved, at du klipper stykker af stålwiren, så det passer med, at du kan lave en løkke i hver ende, så hvert stykke af wiren kan sættes op mellem to af hjørnerne og wirestrammerne, der skal sidde i det modsatte hjørne. Dette er dog ikke nemmeste metode medmindre, at det er en helt lige firkant af duenet, du skal sætte op, da det elles kan komme til at kræve mange små stykke wire. Den anden måde at installere duenet kan bruges til begge dele. Her kører du en wire igennem alle hulskruer på en gang, så du kun skal tænke på et kabel. Her starter du ligesom med den første metode, hvor du laver en løkke af stålwiren igennem den første hulskrue, og lukker den med en wirelås, så wiren sidder fast. Herefter kører du wiren igennem alle hulskruer, indtil du møder starten igen. Du skal nu klippe stålwiren sådan, at hele kablet kan hænge stramt, hvis du sætter enden af wiren i en løkke i den ene ende af en wirestrammer, og den anden ende af wirestrammeren i den første hulskrue. Husk, at du kan justere på wirestrammeren, hvis ikke helt præcis passer.
  4. Efter stålwiren er sat op og hænger stramt, er den svære del ovre, da du nu bare skal have fastgjort duenettet til wiren. Dette gøres nemt med tangen til netringe, da den vil virke som en normal hæftemaske, man bruger til papir, hvor man bare trykker tangen sammen, og den vil sætte en netring omring nettet og wiren. Nettet og netringene skal placeres sådan, at nettet kommer til at hænge stramt og uden, at der er dele af duenettet der hænger slapt. Det er derfor vigtig, at man sætter en ny netring med korte interval, så der ikke er nogle mellemrum, hvor fugle kan flyve ind. Netringene skal sættes hele vejen langs stålwiren.
  5. Du skulle nu gerne have sat duenettes op over din altan, og fugle som duer og måger der enten laver rede eller skider på din altan er en del af fortiden.

installation_af_duenet

Dette indlæg blev udgivet i Duer, måger og alliker, Skadedyr og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.