Hvordan ved jeg om jeg har borebiller?:

Anobium punktatium - Almindelige borebille

Borebillelarver kan hurtigt ødelægge det flotte udseende af træ med deres udgangshuller eller svække styrken af f.eks. trægulv eller træmøbler med deres tunneler inden i træet. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt begynder behandlingen imod borebiller, efter at de har angrebet dit hjem. Vi har derfor herunder samlet forskellige tegn der kan indikere, at dit hjem er blevet angrebet af borebiller, som du skal være opmærksom på.

Nye udgangshuller i træet: Hvis du lægger mærke til, at træ i dit hjem begynder med at få små runde eller ovale huller i sig, er dette som regel et tegn på, at træet er blevet angrebet af borebiller. Hullerne er normalt 2mm i diameter, og er brugt som udgangshul for voksne borebiller der har levet inde i træet. Dette sker fordi borebillens æg lægges i revner og huller i træ, så når borebillelarven udklækkes, så kan den direkte grave sig ind i træet, hvor den vil spise af træet, indtil den bliver til en fuldvoksen borebille. Vi anbefaler ikke du køber træ med disse huller, da det indikerer, at træet enten er eller har været angrebet af borebiller, hvilket der kan påvirke styrken af træet, samt hvis træet stadigt er under angreb, kan borebillerne sprede sig til andet træ i dit hjem.

Tunneler inde i træet: Som borebillelarven spiser sig igennem træet, vil den skabe tunnelnetværk inde i træet. Fordi disse tunneler er inde i træet, er de ofte svære at spotte, inden det er for sent. Dog er det muligt at se dem, hvis træet skæres til planker eller i mindre stykker efter borebilleangrebet.

Fint savsmuld: Man vil ofte kunne finde små bunker af meget fint savsmuld under træ, som der er angrebet af borebiller. Savsmuldet kan derfor bruges som en god indikation på, at træ i nærheden af savsmuldet er angrebet borebiller.

Blødt eller skadet trægulv: Et tegn på et mere seriøst borebilleangreb kunne være, hvis du begynder at observere, at ben på stole og sofaer går igennem gulvet. I så ekstreme tilfælde, er det normalt ikke nok, at du kun behandler imod borebiller, men træet skal oftest også skiftes ud med nyt træ. Mange udgangshuller kan også få træet til at smuldre. Dette ses tit på kanter eller i hjørner af træ i f.eks. skabe eller skuffer.

Observation af voksne borebiller: I månederne imellem maj og oktober vil de fuldvoksne borebiller komme ud af sine tunneler, så hvis du i denne periode observerer små sorte og aflange biller, så kan det være et tegn på, at du er blevet angrebet af borebiller.

Observation af døde borebiller: Man vil tit kunne se døde borebiller, i områder der allerede er under angreb eller som der tidligere har været under angreb fra borebiller.

Observation af borebillelarver: Det er sjældent, at man faktisk ser borebillelarverne, men skulle du observere en cremehvid farvet larve i noget træ, så er der god chance for, at du er blevet angrebet af borebiller, og det ikke er den eneste larve der er til stede i træet. Materialer der oftest bliver angrebet af borebiller: Borebiller vil normalt kun angribe hårdt træ, som der har et højt indhold af stivelse og sukker. Det er især træsorter som Eg, bøg, elm og asketræ, man skal holde ekstra godt øje med.

Er du stadig i tvivl? Vi kan lave en inspektion, inkl. afgivelse af en skriftlig tilbud på bekæmpelse.

Dette indlæg blev udgivet i Insekter, Skadedyr og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.