Mus:
|
||||
Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007 | ||||
Flagermus - danske arter |
|
|||
Brunflagermus (Nyctalus noctula). Stor art. Underarm 48-58 mm. Krop + hoved 65-82 mm. Vingefang ca. 36 cm. Vægt 16-41 g. Findes i næsten alle landedele. Knyttet til gammel løvskov og parker. Vinterkvarterer i hule træer. De kraftige lyde kan registreres med flagermusdetektoren på op til 200 m afstand og den mest lavfrekvente del af skriget kan ofte høres med det blotte øre fordi det når ned på ca. 17 kHz. Brunflagermusen er den art, der flyver tidligst ud: om sommeren lige efter solnedgang, om foråret og efteråret ses den ofte i dagslys. |
||||
Sydflagermus (Eptesicus serotinus). Stor art. Underarm 48-57 mm. Krop + hoved 62-81 mm. Vingefang ca. 36 cm. Vægt 14-35 g. Holder til i huse (almindelige parcelhuse, gårde, slotte og kirker) både sommer og vinter. Sydflagermus er vidt udbredt i Europa nordpå til Sydengland og Danmark. Den er Danmarks almindeligste flagermus, med tætteste bestande i Syd- og Midtjylland. Sydflagermus begynder udflyvningen ofte 20 min. efter solnedgang. De jager det meste af tiden i mellemhøjde i nærheden af vegetation, men træffes også i helt åbent terræn, f.eks. over hedestrækninger. I eftersommeren og i det tidlige efterår jager de tit over moderne lamper ved større veje, vejkryds osv. Sydflagermusens orienteringskrigene er ret kraftige og har en karakteristisk rytme, det er en art der er let at registrere med en flagermusdetektor. |
||||
Nordflagermus (Eptesicus nilssoni). Mellemstor art. Underarm 36-42 mm. Krop + hoved 48-54 mm. Vingefang ca. 26 cm. Vægt 8-16 g. Nordflagermus er udbredt i Østeuropa, Finland og den skandinaviske halvø. I Mellemeuropa findes den østlige Frankrig, Vesttyskland og Schweiz, sydpå til en linje gennem Norditalien og Østrig til Rumænien. Den er meget almindelig i Skåne, men er ikke fundet i Danmark siden 1920. Nordflagermusen kan flyve tæt på vandflade, f.eks. for at drikke, men når den jager, flyver den mest i middelhøjde, 5-15 m oppe. Sommerkvarterer især i bygninger, men kan også bruge hule træer. Vinterkvarterer på lofter, i kældre og kasematter. Ultralydene minder om sydflagermusens, men ligger højere i frekvens. |
||||
Skimmelflagermus (Vespertilio murinus). Mellemstor art. Underarm 40-47 mm. Krop + hoved 53-63 mm. Vingefang ca. 29 cm. Vægt 8-18 g. Udbredelse: Nordsjælland, Århus, Bornholm. Vinterkvarterer i højere bybebyggelse, sommerkvarterer i parcelhuse. Skimmelflagermus er udbredt i nordlige halvdel af Sjælland, Aarhus, Bornholm. Øvrige udbredelser i Europa: nordpå til Sydnorge, Mellemsverige. Vestlige ynglefund i Mellemeuropa på grænsen mellem Frankrig og Vesttyskland samt i vestlige Schweiz. Sydpå til Norditalien og Nordgrækenland. Skimmelflagermus flyver ud når det er næsten mørkt. Ultralydene er kraftige og med meget karakteristisk tikkende rytme, især når flagermusene flyver højt. Fra slutningen af september frem til jul har hannerne en parringsflugt, mest i større byer ved højhuse o.l. Skimmelflagermusens orienteringsskrig ligger på frekvenser over den menneskelige høregrænse på ca. 20 kHz, men parringsskrigene når ned på 14 kHz, hvor de kan høres især af yngre mennesker. |
||||
Langøretflagermus (Plecotus auritus). Mindre art. Underarm 34-42 mm. Krop + hoved 41-52 mm. Vingefang ca. 25 cm. Vægt 5-10 g. Kendt fra alle landedele. Sommerkvarterer i huse, hule træer, flagermuskasser. Vinterkvarterer i huse, kældre, gruber. Langøret flagermus er udbredt i næsten hele Europa inklusiv De Britiske Øer. Nordpå til Mellemskandinavien og Mellemfinland. Sydpå til Nordspanien, nordlige halvdel af Italien; mangler på den sydligste del af Balkan. Langøret flagermus er let kendt på de meget lange ører (ca. 3,5 cm). Flagermusen er utrolig manøvredygtig, jæger ofte tæt på vægge og vegetationen eller inde i denne. Svær at registrere fordi den gør meget lidt opmærksom på sig selv i huse og fordi lydene er så svage. |
||||
Bredøretflagermus (Barbastella barbastellus) Mindre art. Underarm 36-43 mm. Krop + hoved 44-58 mm. Vingefang ca. 26 cm. Vægt 6-13 g. Flagermusen er let genkendelig på de brede mærkelig formede ører og snuden som virker meget kort. Kendes kun fra Sjælland og Lolland-Falster. En af vore sjældneste arter. Øvrige udbredelse i Europa: Nordpå til Mellemsverige, Sydnorge og Midtengland. Sommerkvarterer: i bygninger, ofte under skodder, i revner eller i hule træer. Vinterkvarterer ofte i huler og kældre. |
||||
Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Vor mindste flagermusart. Underarm 28-33 mm. Krop + hoved 33-46 mm. Vingefang ca.20 cm. Vægt 3-8 g. Udbredt over næsten hele landet bortset fra Bornholm. Øvrige udbredelse: Hele Europa nordpå til Mellemskandinavien. Mangler i Finland. Både sommer- og vinterkvarterer i huse eller i hule træer. Flyver tidligt ud lige efter solnedgang, ses ofte jagende i haver, men også i skovkanter, parker, overalt hvor der er træer. |
||||
Troldflagermus (Pipistrellus nathusii). Mindre art. Underarm 32-37 mm. Krop + hoved 46-66 mm. Vingefang ca. 23 cm. Vægt 6-12 g. Udbredelse: Østjylland, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm. Øvrige udbredelse i Europa: Nordpå til Mellemsverige. Ikke fundet i Norge. Mangler på De Britiske Øer, Den Iberiske Halvø og i dele af Frankrig. Sommer- og vinterkvarterer i huse eller i hule træer. Troldflagermusen er kendt for at kunne 'trække' mange hundrede kilometer. Ligner meget dværgflagermusen, men er lidt større. Pelsfarve på oversiden brun - om sommeren rødlig, hen på eftersommeren ofte mere gråligbrun. |
||||
Frynsetflagermus (Myotis nattereri). Mindre art. Underarm 35-43 mm. Krop + hoved 41-50 mm. Vingefang ca. 26 cm. Vægt 5-12 g. Spinkel med ret lang snude og lange ører. Pelsfarven på oversiden gråbrun, undersiden lyst grå, næsten hvid. Ører og snude lyse. Haleflyvehudens bagrand er rynket og besat med små stive hår - frynser. Vingerne er brede med tilpasninger til langsom manøvredygtig flugt. Flugt mest lav-mellemhøj. Kendt fra alle landedele, men fåtallig. Sommerkvarterer i bygninger, hule træer. Vinterkvarterer i hule, kældre, gruber. |
||||
Bechsteins flagermus (Myotis bechsteini) Mindre art. Underarm 39-46 mm. Krop + hoved 45-54 mm. Vingefang ca. 27 cm. Vægt 7-12 g. Meget sjælden art. I Danmark er kun kendt fra et enkelt fund fra Bornholm 1987. |
||||
Brandts flagermus (Myotis brandti). Mindre art. Underarm 32-38 mm. Krop + hoved 39-51 mm. Vingefang ca. 22 cm. Vægt 5-10 g. Kendt fra alle landedele. Sommerkvarterer i lavere huse, sjældnere i træer. Vinterkvarterer i huler, kældre mv. |
||||
Skægflagermus (Myotis mystacinus). Lille til mindre art. Underarm 30-37 mm. Krop + hoved 35-48 mm. Vingefang ca. 21 cm. Vægt 4-10 g. Kendes kun fra Bornholm. Sommerkvarterer i lavere huse, sjældnere i træer. Vinterkvarterer i huler, kældre mv. |
||||
Vandtflagermus (Myotis daubentoni). Mindre art. Underarm 34-41 mm. Krop + hoved 42-50 mm. Vingefang ca. 24 cm. Vægt 7-12 g. Udbredt over hele landet. Sommerkvarterer i træer, under stenbroer, sjældent i huse. Vinterkvarterer i kældre, gruber. |
||||
Damflagermus (Myotis dasycneme) Mellemstor art. Underarm 42-48 mm. Krop+hoved 57-62 mm. Vingefang ca. 29 cm. Vægt 14-20 g. Kendt fra det midtjyske område, Bornholm. Sommerkvarterer i bygninger. Vinterkvarterer i kældre, kasematter, gruber. |
||||
|