Lopper:

Pris på bekæmpelse
Kattelopper

 

 

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Kattelopper

Katteloppen eller Ctenocephalides felis på latinsk, er den mest almindelige loppe at finde i Danmark. Selvom den hedder katteloppen, betyder det ikke, at den kun vil bosætte sig i pelsen af katte, da den ligeså gerne vil bo i pelsen på hunde og mange pelsede dyr. Der findes også en hundeloppe, men den er mere sjælden at finde i Danmark, så denne artikel kommer derfor kun til at omhandle katteloppen.

Biologi:

Katteloppen er utrolig lille og bliver som regel ikke længere end 1,5-3mm i længden, de kan derfor i mange tilfælde være svære at spotte, når du tjekker pelsen igennem på din kat eller hund. Loppens krop er lille og rund, og er normalt brun til sort i farven. En gravid hun-loppe kan dog godt have en cremefarvet mave, da maven bliver strækket ud af æggene. Katteloppen har seks ben, hvor de to bagben er designet som springben, der gør loppen i stand til hoppe over 30cm i et hop, hvilket der gør, at den kan hoppe fra dyr til dyr eller til mennesker, hvis den lyster det.

Katteloppen vil dog helst bruge hele sit voksne liv i enten en kats eller en hunds pels, hvor den ikke vil flytte sig fra medmindre den tvinges. Dit kæledyr kan derfor godt have lopper uden, at du og din familie kommer til at lægge mærke til det. katteloppen kan ikke overleve på mennesker, så det er derfor også kun kortvarigt, hvis den hopper på dig og bider dig. Du kan derfor heller ikke ”smitte” andre på skolen eller arbejdspladsen med lopper, hvis du skulle have kattelopper derhjemme. 

Livcyklus:

Hun-loppen vil i gennemsnit ligge omkring 10-25 æg om dagen, hvilket der efter nogle få uger hurtigt kan blive til flere tusinde kattelopper, der kan ligge nye æg. Æggene er hvide og glatte og har formen af en Tic-Tac. Æggene fordeles igennem værtsdyrets pels, og kan derfor hurtigt spredes til hele området, hvor dit kæledyr færdes. Der vil være flere æg der overlever, hvis du har gulvtæpper i hjemmet, da mange af æggene ikke vil blive taget af en støvsuger der kører over tæppet. Efter 2-10 dage vil æggene udklækkes, denne tid varierer alt efter temperaturen og luftfugtigheden, hvor de ligger. Ud af ægget kommer der loppelarven, som med det samme vil lede efter ly fra lys. Dette kunne f.eks. være i revner, sprækker og gulvtæpper. Her vil larverne leve de næste uger, hvor de spiser sig store, så de kan forpuppe sig senere. Larverne lever af at spise snavs og ekskrementer fra voksne kattelopper. Når larverne et par uger har spist sig store, forpupper de sig, hvori de vil omdannes til voksne lopper, når de er færdig udviklet. De vil være i deres puppe den næste uge, hvis temperaturen og luftfugtigheden er rigtig, ellers kan det tage op til en måned for dem at komme ud af deres puppe. Snart loppen kommer ud af sin puppe vil den med det samme lede efter et værtsdyr, den kan bosætte sig på den næste måneds tid til den dør ud.

 

 

Kattelopper som skadedyr:

Som vi har nævnt før i artiklen kan det ske, at en loppe hopper op og bider mennesker for at suge deres blod, hvilket der også er grunden til, at de fleste mennesker ser dem som skadedyr. Katteloppens bid efterlader ofte en række små hævede røde prikker på huden, der kløer og føles ubehagelige. Ved kæledyr kan lopperne også sprede sygdomme mellem dem, hvis en loppe har suget blod fra flere dyr. 

For det meste vil det dog være dit kæledyr der er hårdest udsat. Det kan dog ske, at hvis kæledyret forlader hjemmet eller, at i flytter ind et hjem, hvor den tidligere ejer har haft kæledyr, at din familie bliver det primære mål, og i vil derfor se en betydelig stigning i antal loppebid, da de ikke har andre muligheder end at suge menneskeblod. Det samme kan dog også ske, hvis i skulle tage på ferie i længere perioder, så lopperne i hjemmet har haft lang tid til at formere sig.

 I få tilfælde er der mennesker der har udviklet en loppeoverfølsomhed, så de ikke kan tåle at blive bidt.

 

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Kattelopper
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Stankelben/gåsebille
Sølvfisk
Væggelus
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job