Klannere:

Flæskeklannere: udbredelse

Flæskeklanneren (Demestes lardanius) hører til familien af biller og er meget almindelig i hele landet. Selv om flæskeklannerens naturlige miljø er naturen, kan den dog ofte træffes i vores boliger. De voksne flæskeklannere er nemlig udmærkede flyvere, mens deres larver er gode til at krybe. De kan derfor skaffe sig adgang til vores boliger ved blot at benytte et vindue eller en dør, der står åben. Flæskeklannere lever først og fremmest af rester af døde dyr – både de friske og tørre dele. Da flæskeklannere er i besiddelse af en eminent lugtesans, er en åben pose med tørkost til hunde eller katte fx nok til, at de lokkes indenfor.

Flæskeklannere: udseende

Den voksne flæskeklanner er 7 - 9 mm lang. Den er først og fremmest brunsort. Den forreste del af dækvingerne fremtræder dog med et bredt og lysebrunt tværbånd, som har sorte pletter og er takket bagtil. Flæskeklannerens larve bliver op til 15 mm. Den er mørkebrun på oversiden, mens dens underside er lysere. Larven er leddelt og har lange børster af hår. To mørke kroge af kitin sidder på larvens bagerste led.

Flæskeklannere: biologi

Flæskeklannerens udvikling fra æg til voksen bille foregår gennem larvestadier og et puppestadie.

Flæskeklannerhunnen lægger op til flere hundrede æg. Under de mest gunstige forhold klækkes æggene efter 3 til 4 dage, mens det tager en måneds tid for larverne at blive store nok til at forpuppe sig. I naturen lægger flæskeklannerhunnen sine æg i døde dyr. Der kan være tale om helt friske ådsler, men huder, brusk, indtørret kød og lignende kan også sagtens bruges. De udklækkede larver lever af de dyriske rester, såsom tekstiler, døde insekter, fuglereder, hvepsereder, udstoppede dyr, tørfoder o.l.. indtil de som fuldvoksne er parate til forpupning.

Når flæskeklannerhunner kommer ind i vores boliger, lægger de sommetider deres æg her. De udsøger sig fødekilder, som minder om dem, de ville vælge i naturen. Det kan fx være fersk, saltet eller røget kød eller tørkost til hunde eller katte. I begyndelsen af deres liv har flæskeklanner-larverne brug for meget små mængder af mad for at kunne trives og vokse. Derfor vil fx en smule kød, der er røget bag komfuret, være rigelig som platform for larvernes udvikling. Da larverne er gode til at krybe, kan de blot rykke videre, hvis deres første ”madpakke” skulle løbe tør. Når larverne er fuldvoksne, forlader de den fødekilde, som de har boet i og levet af. De har nemlig brug for at finde et materiale, som er egnet til deres forpupning. Det kan være træ, tykt pap eller lignende. Heri borer de huller, der er ca. 2 cm lange og 4 mm brede, og forpupper sig deri.

Flæskeklannere: skade

På trods af deres forkærlighed for rester af døde dyr gør flæskeklannere – rent kødmæssigt - sjældent den helt store skade i private hjem. Det skyldes, at vi nu om stunder opbevarer vores kødvarer i enten fryseren eller køleskabet.

Åbne poser med tørfoder til katte eller hunde eller et andet produkt, der på en eller anden måde indeholder kødprodukter, kan dog sagtens blive angrebet og ødelagt af flæskeklannere.

Virksomheder, der arbejder med kødholdigt dyrefoder, kan dog blive ramt af store økonomiske tab, hvis flæskeklannerne angriber.

I de private hjem kan flæskeklannere dog også ødelægge for mange penge. Da det er larvernes natur at bore huller, inden de forpupper sig, vil de fx kunne ødelægge træværk. Hvis de bliver mange nok, kan deres udborede huller fx føre til underminering af hele gulve.