Klannere:

Husklannere: udbredelse

Husklanneren (Dermestes haemorrhoidalis) tilhører billefamilien. Det er slet ikke ualmindeligt - specielt ikke i de større byer - at støde på husklanneren i Danmark. Husklannere er gode til at flyve, og de kan komme ind i vores hjem ved ganske enkelt at flyve ind gennem vinduer, der står åbne. Husklanneren spiser dyriske rester, og i modsætning til fluelaven spiser husklanneren også glædeligt de tørre dele. Der skal derfor ikke mere til end fx lidt indtørret katte- eller hundemad, der er røget ved siden af madskålen, for at lokke husklanneren indenfor.

Husklannere: udseende

Den voksne husklanner er 7-9 mm lang og har nærmest form som en båd. Husklanneren er sortbrun over det hele, men de små hår, der optræder på dens underside, giver denne side et gyldent skær. Husklannerens larve bliver op til 15 mm lang. Den er leddelt, og fra hvert led rejser der sig lange, mørkbrune og strittende børster. Oversiden på larven har – ligesom børsterne – en mørkebrun farve, mens undersiden er mere lys.  

Husklannere: biologi

Husklanneren er et insekt, hvor forvandlingen fra æg til voksen sker gennem larvestadier og et puppestadie. Da husklannerlarver spiser dyriske rester, indtil de er store nok til at forpuppe sig, har husklannerhunnen brug for at finde en fødemængde, der er stor nok til at brødføde de larver, der kommer af de ca. 200 æg, hun lægger. Eksempelvis kan en død mus under gulvet, en død fugl i en aftrækskanal eller en pose tørfoder til katte eller hunde kan være ideelle steder at lægge æggene i.

Hvor lang tid udviklingen fra æg til voksne larver tager, afhænger af forholdene. Ved de mest optimale forhold – dvs. ved en temperatur på 20 °C - tager denne udvikling ca. en måned. Hvis der er koldere end 20 °C, strækker udviklingen fra æg til voksne larver sig over flere måneder.

Når larverne er fuldvoksne og dermed parate til at forpuppe sig, forlader de den fødekilde, som de har levet af og i. Larverne udsøger sig derefter et materiale, der er egnet til at forpuppe sig i. Det kan fx være træ. Heri borer de gange, der ender med at være ca. 2 cm dybe og 4 mm i diameter. Spånerne, som opstår under borearbejdet, skubber larverne løbende ud af hullerne.

Husklannere: skade

Kødmæssigt skaber husklanneren ikke stor skade i en almindelig husholdning, da kødet her normalt opbevares i en fryser eller et køleskab. De har heller ikke mulighed for at opformere sig i stor stil. Dette gælder dog ikke på de virksomheder, der arbejder med foderstoffer, hvori der indgår dyriske rester. Husklanner kan skabe store problemer her. I meget uhygiejniske hjem, hvor køkkenaffald eller madrester hober sig op i ugevis, kan husklannere dog være tilstede i titusindvis. Det samme gælder hjem, hvor en mus ligger død under gulvet, eller i hjem hvor en død fugl er i aftrækskanalen m.m. Husklannere i massevis er ikke kun meget generende og uhygiejniske. De kan også beskadige alt træværk i ens hjem, da husklannerlarven jo borer huller i træværk for at kunne forpuppe sig. De kan endda underminere et helt trægulv.