Mosegrise:

Bekæmpelse af mosegrise

Danmark får mosegrisen normalt fire til fem kuld i yngleperioden fra april til november. Da hvert kuld består af ca. 20 unger, kan man uden overdrivelse betegne mosegrisen som særdeles frugtbar. Denne store frugtbarhed kan nogle gange gøre bekæmpelse af dette skadedyr besværlig og tidskrævende, men slet ikke umulig.

For at begrænse mosegriseskaderne kan man bl.a. fjerne græsdækket i frugtplantager og i nyplantninger i skove, men det skal gøres før, mosegrisene har etableret sig, ellers risikerer man at gnavet på træernes rødder bliver endnu værre, når mosegrisen har mistet andre muligheder for at finde føde.

Mosegrise: lovgivning

Hvis man konstaterer forekomst af rotter, har man pligt til at anmelde det til kommunen, som igen – uden at opkræve betaling – har pligt til at bekæmpe dem. Det gør sig ikke gældende ved mosegrise. Hvis man anmelder forekomst af mosegrise til kommunen, siger loven om drift af landbrugsjorder, at kommunen kan varetage bekæmpelsen af mosegrisene, og at denne bekæmpelse skal betales af ejerne af de grunde, hvor bekæmpelsen af disse skadedyr foregår på. Selv om der ikke er direkte pligt til at bekæmpe mosegrise, gør skaderne, som disse dyr kan forvolde, alligevel bekæmpelse ønskværdig. Man kan vælge at lade en professionel skadedyrsbekæmper tage sig af mosegrisene eller selv forsøge sig.  

Professionel bekæmpelse af mosegrise

Når vi bliver tilkaldt for at bekæmpe mosegrise, bruger vi gassen fosforbrinte, så ofte det kan lade sig gøre. Det skyldes, at forgiftning med fosforbrinte er den mest effektive metode, som er på markedet, når det gælder bekæmpelse af mosegrise. Da fosforbrinte er en meget giftig gas, må denne bekæmpelsesmetode kun benyttes af personer, der har erhvervet et MX-certifikat gennem et særligt kursus på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Ved gasningen med fosforbrinte bruges pellets, som vi lægger ned i mosegrisens gange. Disse pellets udvikler en giftig gas, når de optager fugt fra jorden, og slår derfor mosegrisene ihjel.

Selv om vi foretrækker at bruge fosforbrinte pga. den store effekt, bliver vi dog nødt til at ty til brug af fælder, når mosegrisenes huller befinder sig tæt på bygninger, og når det er meget koldt. Fosforbrinteudviklende pellets må af hensyn til sikkerheden nemlig kun bruges i en afstand på over 10 meter fra bygninger, hvor der befinder sig mennesker eller dyr. Samtidig virker fosforbrinteudviklende pellets kun optimalt, når jordtemperaturen er over 5°. Når vi ikke kan bruge fosforbrinte til at bekæmpe mosegrisene med, bruger vi rotteklapfælder eller specielle mosegrisefælder. Disse fælder er også effektive, dog ikke så effektive som gasningen med fosforbrinte.

Bekæmpelse af mosegrise foretaget af privatpersoner

Hvis man som privatperson selv vil tage kampen op mod mosegrisene, er det som nævnt ikke tilladt at bruge gasning med fosforbrinte. I stedet kan man anvende lydapparater og forskellige fælder som muldvarpesakse, rottesmækfælder eller mosegrisefælder. Alle er egnet til at bekæmpe mosegrise, men vi finder dog, at rotteklapfælderne og mosegrisefælderne er mere effektive end muldvarpesaksene og lydapparaterne.

Der findes flere forskellige lydapparater til bekæmpelse af mosegrise. Alle har det til fælles, at de ikke slår mosegrisene ihjel, men nøjes med at skræmme disse dyr væk. Nogle apparater udsender lavfrekvente lyde, som mosegrisen tolker som en fjende, der nærmer sig, hvorfor mosegrisen vælger at fortrække fra det område, som er inden for lydapparatets rækkevidde. Andre lydapparater udsender ultralyd, som generer mosegrisen så meget, at den også her forsvinder fra det område, som apparatet dækker.

I modsætning til lydapparaterne slår muldvarpesakse, rotteklapfælder og mosegrisefælder mosegrisene ihjel. Muldvarpesaksene og mosegrisefælderne placeres i mosegrisens gange og klapper sammen om mosegrisen, når dyret berører dem. Rotteklapfælderne udstyres med lokkemad og sættes  på jorden foran mosegrisens hul. En spand placeres, så den både dækker fælden og hullet. Når mosegrisen tager lokkemaden, klapper denne fælde også sammen om mosegrisen. Rotte-klapfælden kan også anbringes i en rottestation, hvilket øger fældens effekt.

Bekæmpelse med muldvarpesakse, specielle mosegrisefælder eller almindelige rottefælder (gerne i kombination med rottestationer) er lovlig hele året, men pga. mosegrisens formidable formeringsevner kan være meget tidskrævende der, hvor mosegrisene har allerede etableret sig. Lige meget om det drejer sig om muldvarpesakse, mosegrisefælder eller rotteklapfælder, skal man nok indstille sig på, at det temmelig sikkert vil kræve nogle forsøg, før resultatet er tilfredsstillende.

Ligesom for muldvarpens vedkommende er der desuden utallige husråd, der har det tilfælles, at de mere virker psykologisk på den, der bekæmper, end på mosegrisen.