Møl:

Klædemøl: udbredelse

Klædemøllet (Tineola bisselliella) hører ikke til de oprindelige danske arter. Det stammer fra varmere egne og først i slutningen af 1700-tallet blev den udbredt i danske boliger. I 19.og starten af 20. århundrede udgjorde møllet et stort problem i danske hjem, og kampen mod møllene krævede et virkelig omhyggeligt arbejde. Alt uldent klæde skulle vaskes, inden det skulle gemmes bort for sommeren, eller renses, indpakkes helst hver for sig med nafta-kugler, hvis lugt møllene heller ikke kunne lide. Habitter og kjoler blev hængt væk i store papirposer - dragtposer - som blev snøret sammen om bøjlens hals.

Klædemøllene er gået meget kraftigt tilbage siden 1950'erne, og der er flere ting, som spiller ind. Det vigtigste er vel nok de mange effektive imprægneringsmidler, som er kommet på markedet, den udstrakte brug af syntetiske stoffer, støvsugerne og det stadig tørre klima, vi omgiver os med indendørs.

Klædemøl: udseende

Voksne klædemøl er 5-8 mm lange. De er gyldne og har en tot bronzefarvede hår på hovedet. Det er mest hanner man ser til at flyve rundt, hunner gemmer sig gerne i mørke hjørner.

Æggene er ganske små, ca. 0,5 mm lange og 0,3 mm brede, og hvidlige, og de puttes ned i folder eller ned mellem hårene i tæpper og pelsværk, så de er svære både at få øje på og at fjerne.

Larverne, der er voksagtige, hvidlige og med mørkt hoved, bliver 8-10 mm lange. Larverne spinder rør, som de kan trække sig ind i, så de undgår udtørring, men i modsætning til pelsmøl, der også spinder rør, slæber larverne af klædemøl ikke rundt med deres rør. Røret beklædes tit med afgnavede dele af det, larverne lever i, og med ekskrementer. De runde ekskrementboller er ca. 1/2 mm i diameter og har samme farve som føden. Det er dem, der tit bliver antaget for at være mølæg.

Klædemøl: biologi

I centralopvarmede huse kan klædemøllet formere sig hele året rundt, og der kan forekomme 4 generationer pr. år afhængig af temperatur og fugtighed. De voksne møl lever kun et par uger, og i løbet af den tid kan en hun lægge ca. 100 æg. Æggende klækkes i løbet af 4-8 dage, og larverne begynder med det samme at æde sig store og tykke for at gøre sig klar til forpupning. De lever hovedsageligt af hornstof (keratin), som uld, pelse og fjer består af, men ud over det kræver de også et tilskud af de proteiner, som findes i f.eks. pletter af sved, blod, fedt og urin.

Klædemøllets larve forpupper sig i sit spind, hvor den er opvokset. Inde i puppen forvandles larven til et voksen flyvefærdigt møl.

Udvikling fra æg til voksen møl kan være fra 2 måneder og op til over et år, afhængig af temperatur, luftfugtighed og af fødens kvalitet. Møllene udvikler sig bedst ved 25 C. Ved temperaturen under 12-13 C går udvikling i stå og i dvaletilstand indtil klimaet igen bliver gunstigt.

Klædemøl: skade

Voksne møl tager ikke føde til sig, men larverne lever af uld, hår og fjer og kan gøre betydelig skade i ethvert hjem. Sultne larver kan også pågribe sig på silke, bomuld, linned, men kan også leve i døde insekter, kød og mel.

Klædemølet er ikke så almindeligt som tidlige, men findes stadig året rundt i opvarmede huse, hyppist fra maj til juni måned.

Klædemøl-larver gnaver oftest uregelmæssige huler og der er masser af spindetråde og ekskrementer.

Snavset tøj, mørke, ro og varme giver de bedste betingelser for udviklingen af et kraftigt mølangreb.