Møl:

Melmøl: Udbredelse

Melmøl (Ephestia kuehniella) stammer sandsynligvis fra Mellemøsten eller fra Indien, men er nu spredt med kornprodukter over hele verden. I Europa blev det fundet første gang i 1877 i et parti amerikansk hvede.

I Danmark findes melmøl næsten alle steder, hvor mel forarbejdes, såsom møllerier og bagerier, og i virksomheder, hvor mel og andre mølleriprodukter opbevares. I private husholdninger ser man sjældent melmøl. Har man møl i madvarene, drejer det sig oftest om tofarvet frømøl. Drejer det sig om større angreb, kan begge slags være til stor besvær.

Melmøl: udseende

Det voksne melmøl er 10-14 mm lange. Det har ret smalle vinger med en spændvidde på 20-25 mm. Forvingerne er blygrå med mørke zig-zag-formede tværlinier og prikker, bagvingerne er lysegrå og har frynser langs bagkanten. Larverne bliver 15-19 mm og er typisk hvide med et mørkt hoved, men kan også være lyserøde eller lysegrønne. Puppen, som er 7 mm lang, er helt indspundet i en tyk, hvid silkekokon.

Melmøl: biologi

De voksne melmøl er lyssky, gemmer sig  mørke steder og flyver i tusmørket for at parre sig eller for at finde et egnet sted til æglægningen. Parringen finder sted kort efter, at møllet er færdig udklækket efter forpupning til flyvende møl, og få timer senere begynder hunnen at lægge æg.

Med sin snabel kan hunnen optage flydende føde, typisk mel eller gryn, som er egnede til æglægning. Hunnen lægger op til 300 æg løst i melet. Ved 20º C klækkes æggene efter 11 dage, mens de kun er 3 dage om at klække ved 30º C. På steder med opvarmning året rundt kan der forekomme mindst 4 generationer årligt.

Når larverne kommer ud af æggene, begynder de at æde. Melmøl larverne foretrækker hvedemel, men æder også gerne alle andre melsorter, korn, frø, gryn og pasta. De kan også æde tørrede frugter, kakao, nødder og mandler.

Larverne spinder hele tiden en klæbrig silketråd efter sig, der bevirker at melet kommer til at hænge sammen i store totter.

Når larveudviklingen er fuldført, søger larverne ud til overfladen, og forlader ofte det sted, de har udviklet sig i. De opsøger et beskyttet sted, hvor de i ro og mag kan forpuppe sig. Man kan se larverne  vandre rundt i lokalet for at finde revner i træværket, papkasser eller lignende. Her forpupper de sig i en hvid silkekokon som de selv spinder.

Melmøl: skade

De voksne melmøl tager ikke føde til sig, det er melmøl larver der gør skade ved at æde af melet eller andre produkter. Samtidig farves melet gråbrunt af ekskrementer. Det får en ubehagelig lugt og bliver klumpet og trådet af larvernes spind.