Møl:
|
||
Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007 | ||
Kakaomøl (Ephestia elutellea) Kakaomøllet er en nær slægtning af melmøllet, men har en mere aristokratisk smag. Det fortrækker kakaobønner, mandler, nødder og tørret frugt. I chokoladefabrikkerne kendes det under navnet chokolademøllet. Mærkeligt nok, gnaver larven også i alle slags tobaksvarer, rå som forarbejdede, og kan være et problem i tobakslagre. Kakaomøllet kan i Danmark også antræffes udendørs, men ellers opfører det sig nogenlunde som melmøl. Hunnerne kan lægge op til 260 æg. Udviklingen fra æg til voksen møl varer 3 - 4 måneder ved 24º C. Møllerne kan ikke trænge ind i hermetisk lukkede pakninger; men er der blot den mindste sprække, f.eks. ved foldninger, lægger hunmøllet æggene her, hvor lugten trænger ud, og de nyudklækkede larver er i stand til at kravle ind i maden. I en privat husholdning stammer kakaomøl næsten altid fra en pakke rosiner eller en pose med mandler eller nødder.
Daddelmøl (Ephestia cautella) Trods navnet går daddelmøllet løs på chokoladevarer og ødelægger dem med sit gnave og sine ekskrementer. Lige som kakaomøllet, omtales daddelmøllet ofte som chokolademøl, og de to møl ligner hinanden så meget, at det er næppe andre end zoologer og sommerfuglesamlere, der kan se forskel og fastslå den præcise identitet af de larver, der ødelægger chokoladevarerne. Daddelmøl kræver højere temperaturer for at trives, og tåler slet ikke frost. Det importeres ofte fra varmere områder.
Vinmøl (Oinophila v-flava) Vinmøllet lever ikke direkte af fødevarer, men det kan gøre skade i en vinkælder ved at gnave huller i propperne. Vinmøl-larverne lever i de klamme kælder, og de kan leve i skimlede propper. Man så se det udgnavede smuld hænge i klaser ned fra propperne, ofte sammenklistret af udsivet vin.
Tapetmøl (Trichophaga tapetiella) Tapetmøl, ligesom klædemøl og pelsmøl, hører til ægte møl, Tineidae, der er bl.a. karakteriseret ved, at laverne lever af dyriske stoffer, ikke mindst hår og fjer. Det er yderst nyttigt i naturen, hvor de nedbryder døde pattedyrs og fugles hornstoffer, men indendørs i menneskeboliger er sommerfuglene mindre velset. Tapetmøllet er det største af de møl, som kan angribe tekstiler, og der er tendens til, at det går i grove sager end de andre tekstil-møl, altså i sådan noget som hestehår, groft pelsværk og skind. Ligesom frømøllet trives tapetmøl kun under klamme forhold. I gamle dage, da man brugte vævede tapeter og gobeliner på de klamme ydervægge, var tapetmøllet et alvorlig skadedyr, men i dag træffes det mest i udhuse og stalbygninger.
Klistermøl (Endrosis sarcitrella) Klistermøllet mendes let på sine hvide "skuldre". Selv om klistermøllet er praktisk talt altædende, er det ikke så almindeligt nu som i tidlige tid. Klistermøllet kræver fugtige forhold for at trives. Det kan optræde som skadedyr på kornlagre og i andre foderstoffer, som opbevares lovligt fugtigt, og det kan gøre skade på klamme tekstiler. Dukker der enkelte klistermøl op i beboelsen, vil de næsten altid stamme fra fuglereder, hvor larverne lever af foderrester og af dun og fjer.
Humlevoksmøl (Aphomia sociella) Humlevoksmøl kan blive op til 2 cm lang med et vingefang på 4 cm. Larverne er smørgule med et rødbrunt hoved og kan blive op til 27 mm lange. Humlevoksmøllet lægger sine æg i humlebiboer, men det kan også trives i hvepseboer eller fuglereder. Her lever møllarverne af det organiske stof, som findes i boet, hos humlebierne af vokskrukkerne og deres indhold af pollen og honning. Er føden knap, kan larverne spise humlebiyngel. Når møllarverne er fuldvoksne, udvandrer de fra boet i flok og danner et fælles puppespind på et beskyttet sted i nærheden. I sådan spind kan hundrede af pupper være spundet sammen, og de er typisk denne kage af pupper man finder. Larverne kan afstedkomme skade, når de gnaver sig ned i underlaget for at tildanne et leje for det fælles puppespind. Der er tale om overfladiske tenformede gruber på 2-3 cm Da humlebier og hvepse ofte bygger sine reder på lofter og i hulmure, kan man blive udsat for invasion af humlevoksmøllets larver. Vil man undgå denne invasion, kan man fjerne hvepse- og humlebiboer i huset.
|
||
|