Møl:

Pelsmøl: udbredelse

Pelsmøl (Tinea pellionella) er en oprindelig dansk art, som derfor også kan findes på naturlige levesteder her i landet, f.eks. i fuglereder. Fuglereder er foretrukne udklækningssteder for en lang række af levnedsmiddel- og tekstilskadedyr, og pelsmøl er et af dem. Pelsmøl forekommer i duereder og allikereder, men findes også hos gråspurve og bysvaler.

Pelsmøl er i dag meget mere sjældne i de danske boliger end klædemøl. Det skyldes at pelsmøl kræver højere luftfugtighed end klædemøl, og centralvarme og air conditioning giver meget tør luft, som pelsmøl ikke trives så godt med. Alligevel kan pelsmøl være en ubehagelig husfælle, og udgøre en stor gene især når det invaderer huset via spredning fra fuglereder, fra duer på loftet eller skunkrum, hvor der ofte er stor luftfugtighed.

Pelsmøl: udseende

Det voksne pelsmøl ligner klædemøllet meget, og det kan være svært at se forskel på de to arter uden brug af lup. De voksne pelsmøl, der 5-8 mm lange, er mere brunlige end klædemøl og har normalt tre mørke pletter på hver af de to forvinger.

Pelsmøllarven er derimod let at kende, for den spinder et lille foderal, et rørformet hylster, beklædt med uld- eller fjerrester, som den kryber rundt med, og som den kan trække sig ind i, når den føler sig truet. I modsætning til klædemøllet vandrer pelsmøllarven om med røret, og hvor der er pelsmølangreb, vil man normalt ikke finde klædemølspind.

Larverne bliver op til 8 mm lange og er hvide med et brunligt hoved.

Pelsmøl: biologi

De små møl, man ser flyve, er tit hanner, dels fordi de findes i større antal - ca. 2/3 af de klækkede møl er hanner - og dels fordi hunnerne er lyssky dyr, der sjældent kommer frem og ofte gemmer sig i klædeskabets mørke hjørner. Hvis hunnen af en eller anden grund bliver skræmt frem, vil man se den i løb hurtigst muligt søge en mørk krog, hvor den bliver siddende fuldstændig stille med sammenklappede vinger. Ser man af og til flyvende hunner, viser det sig altid, at det er dyr, der allerede lagt deres æg og dermed udspillet deres rolle.

Pelsmøllet lægger op til 100 æg i uld, pelse, læder eller fjer. Det er de ting, som møllets larve æder, når den er kommet ud af ægget. Hvis tøjet er rent, kan det godt være, at møllet ikke lægger sine æg der. Det er nemlig sådan, at larven bedst kan lide tøj, der er snavset eller støvet og hvor der er andet organisk materiale at leve af.

Æggene klækker efter  4-7 dage alt afhængig af temperaturen, og de fremkomne larver udvikles i løbet af 40-60 dage, hvorefter de forpupper sig. Jo mere larven får at æde, og jo varmere der er, jo før bliver den til en puppe. Fuldvoksne laver vil ofte fjerne sig fra det de har levet i, og vandre op ad vægge, for at forpuppe sig i deres hylstre under loftet.

De nye generationer af voksne møl vil komme frem efter 9-20 dage; og de lever kun 4-7 dage.

Pelsmøl: skade

Trods navnet, lever pelsmøllet på de samme stoffer, som klædemøllet. Det møl der flyver rundt, er ikke skadelige, men blot en indikator at der er fare på færde. Det er larverne der gør skade. Larverne æder fortrinsvis materialer af uld, pels, hår og fjer og kan forårsage store skade på uldtøj, lædertøj og ægte tæpper.