Myre :

Myrer: forplantning

Myrer: parringsflugt

En eller to gange om året, typisk på en varm sommerdag forlader hannerne og de unge dronninger deres samfund for at flyve ud og møde hinanden. Hos havemyren samles de i store sværme. Sværmene kan være så tætte, at de ligner røgskyer.

I sværmene mødes hanner og dronninger. Hos nogle arter parrer de sig, mens de er på vingerne. Hos andre arter styrter de til jorden under parringen. Nogle dronninger når at parre sig med flere hanner. Men de sædceller, de modtager denne ene dag, skal holde til resten af livet. De opbevarer dem i kroppen. De møder aldrig mere en han.

Efter parringen er livet slut for hannerne. De har gjort deres pligt, og der er ingen, der vil kendes ved dem længere. De er hjemløse og de får ikke lov til at vende tilbage til den rede, hvor de kom til verden. De sulter oftest ihjel, eller de bliver spist af fugle, edderkopper eller andre myrer.

Myrer: et nyt samfund grundlægges

Efter parringen befrier dronningen sig for sine vinger. Hvis de ikke af sig selv falder af, træder hun på dem for at få dem løs. Flyvemusklerne opløses lidt efter lidt. Den næring, der er i dem, kan hun udnytte til at lægge æg.

Det er de færreste dronninger, der overlever, så de kan grundlægge et nyt samfund. De fleste bliver spist af fugle eller andre dyr. De få overlevende dronninger graver en lille hule, hvor de lægger deres første æg. Der er endnu ingen arbejdere til at hjælpe dem, så de må selv tage sig af de første larver. Nogle gange kommer dronningen til at lægge for mange æg. Så fodrer hun larverne med dem. Larverne bliver til samfundets første arbejdere. De er som regel temmelig små, men de går straks i gang med alt arbejde i det lille samfund. Fra da af har dronningen ikke andre opgaver end at lægge æg.

Hos nogle skovmyrer vender de unge dronninger tilbage til den tue, hvor de kom til verden. Der kan altså være flere dronninger i sådan en tue. Men en dag udvandrer en af dronningerne sammen med nogle arbejdere for at starte et nyt samfund.

Myrer: fra æg til voksen myre

Af æggene kommer der myrelarver. Myrernes larver er nærmest sækformede, lemmeløse, hvidlige af farve og med reducerede sanseorganer og oftest også svagt udviklede munddele. De er ofte tæt besat med meget meget ejendommeligt udformede børster. De er næsten uden evne til at bevæge sig og er derfor afhængige af at blive passet og fodret af voksne myrer. De fodres overvejende med animalsk føde, som arbejderne enten giver dem i små bidder eller gylper op til dem. Til gengæld afgiver larverne et spytsekret, som arbejderne slikker i sig. Larven trives bedst ved en bestemt fugtighed og temperatur. Derfor har myrerne ofte travlt med at flytte rundt på dem. Arbejderne stabler som regel larverne efter deres alder, det er mest praktisk, for de skal have samme behandling.

I løbet af nogle uger forvandler larverne sig til pupper. Puppen er paket ind i silke, som larven selv fremstiller. Inde i puppen forvandler larven sig til en voksen myre, som en dag forlader puppen. De fleste larver bliver til arbejdere, men nogle få bliver til dronninger eller hanner.