Myrer :

Myrer: skadedyr eller nyttedyr?

Rigtigt mange mennesker opfatter myrerne som skadedyr, fordi de har sort havemyrer i køkkenet og under fliserne på terrassen.

Selv om mange hus- og haveejere ikke vil være enige deri, er de fleste danske myrearter faktisk nyttedyr. Tag nu fx den sorte havemyre (Lasius Niger), som hører til den mest almindelige myreart i Danmark, og som er den, vi oftest støder på i vores haver. Den hverken stikker eller gør anden skade på mennesker eller større dyr. Den ødelægger heller ikke planter ved enten at spise dem eller ved at suge deres plantesaft ud. Den sorte havemyre gør faktisk stor nytte i vores haver. Udover at spise bladlusenes afføring - som også mere poetisk kaldes honningdug – spiser den nemlig insekter – heriblandt også de skadelige insekter. Den sorte havemyre er nemlig et rovdyr som de fleste andre myrearter. Myren er ikke kræsen og kaster sig derfor gladeligt over mange forskellige insekter som mider, biller og fluer. Da de sorte myrer er gode til at arbejde og jage sammen, er de faktisk i stand til at nedlægge ret store insekter. Allerhelst kaster de sig dog over insektlarverne, der er bløde og derfor nemme at dræbe.

Selv om den sorte havemyre flittigt skaffer os af med insekter, der er skadelige, og selv om den hverken skader os eller planter, bruger vi megen tid og mange penge på at bekæmpe denne harmløse myre. Markedet bugner da også med produkter, der er beregnet til myrebekæmpelse. Grunden til, at mange opfatter den sorte havemyre som et skadedyr, der skal bekæmpes, skyldes nok, at myren ofte optræder ude på terrassen eller inde i vores huse. I vores huse kan man ofte finde den i køkkenet, hvor den med sin trang til søde ting fx kan gå efter en spildt klat syltetøj. Den sorte havemyre kan spare meget tid og mange kræfter, hvis den kan finde materialer, der er nemme at grave gange og bygge rede i. Løs jord under terrassens fliser, ved husets sokkel eller under selve huset er ideel til formålet. Træ, der er mørnet af råd, er også ofte eftertragtet. Den sorte havemyre gør dog ingen skade på hverken fliser eller hus. Og de skader, som findes på træværk, hvor myrer har slået sig ned, skyldes som sagt råd og ikke myrerne.

Et andet eksempel på en nyttig og ganske harmløs myre er den røde skovmyre (Formica rufa). Som navnet antyder, er denne myreart at finde i skovene. Da myrerne gerne vil bygge deres op til 1,5 meter høje tuer, hvor der er lyst og vindstille, slår de sig gerne ned langs skovveje, - kanter og - lysninger. Lige som den sorte havemyre spiser den røde skovmyre også mange skadelige insekter. Man har faktisk opdaget, at skovmyren er så effektiv til at bekæmpe disse skadedyr, at man nogle gange bruger den som biologisk våben mod skadedyrene. Det sker ved, at man rent fysisk flytter myretuer fra skove med mange myrer til skove uden myrer. Den røde skovmyre kan fx forebygge de skadedyrsudbrud, som jævnligt kommer i de europæiske nåleskove, og som kan få træerne til at miste alle deres nåle. Der er derfor god grund til, at skovmyren er fredet i mange lande i Europa. Selv om skovmyren befrier skovene for skadelige insekter, og selv om den hverken spiser eller skader planterne i skoven, betragter mange mennesker den alligevel som et skadedyr. Det skyldes nok, at de under skovture har haft skovmyrer på besøg og er blevet irriterede over, at myrerne har kravlet rundt på huden, maden og tæppet. At man føler sig generet af og irriteret over skovmyrerne, gør dem dog ikke til skadedyr.

Der findes dog også myrearter her i Danmark, som man med rette kan kalde skadedyr.

Orangemyren (Lasius fuliginosus), som har fået sit navn på grund af en karakteristisk appelsinagtig duft, hører til en af de myrearter, der kan skabe store problemer i vores huse. Ude i naturen er den ganske harmløs, da den her bygger rede af og i hule træer, udgåede grene eller træstubbe. Når orangemyren kommer ind i vores boliger, er den dog alt andet end harmløs. På grund af dens forkærlighed for træ kaster den sig glubsk over og ødelægger tømmer i vores huse. Myren bygger rede på steder, der er skjult for vores øjne. Det kan fx være under gulve eller bag vægkonstruktioner. Orangemyren gnaver spåner af træværket og tygger det sammen med sød saft. Sommetider blander den også denne masse med lidt jord. Det hele ender ud i en såkaldt kartonrede, som nærmest ligner en vaskesvamp, der er sort og stiv. Orangemyren foretrækker de blødeste dele af træet, da de er nemmest at gnave i stykker. Det tiloversblevne træ kommer derfor nærmest til at ligne lameller.

Træværket i vores huse er heller ikke så begejstret for den myre, der kaldes herkulesmyren (Camponotus herculeanus). Når denne myre bygger rede inden døre, sker det som regel i sundt tømmer af nåletræ, der er skjult fx under gulve eller bag vægkonstruktioner. Herkulesmyren gnaver huller og gange i tømmeret og indretter derefter rede i hullerne. Herkulesmyren laver altså ikke rede af det afgnavne træ, som orangemyren gør. Resultatet er dog det samme – ødelagt træværk. Der findes eksempler på trækonstruktioner i huse og sommerhuse, som er blevet ødelagt af herkulesmyrer. Herkules myrens aktiviteter kan gå ud over bærende konstruktioner, men oftest holder den til under gulvbrædderne. Da myren er nataktiv, erkendes angrebet ofte først, når reden er veletableret.

Nogle arter af de gule myrer slår sig af og til ned under vores huse. Herfra laver de meterlange gange, der fører ud til planterødder. Myrerne lever nemlig først og fremmest af ekskrementer fra rodlus, der suger saft af planterødder. Ligesom orangemyrerne bygger disse myrer også svampeagtige reder, der bl.a. er lavet af sammentygget træ. De gule myrer kan derfor også stå bag itugnavet og ødelagt træ i huse. Jorden fra myrernes meterlange gange skal også havne et sted. Desværre kommer myrerne ofte af med jorden ved at presse den op, så den kommer til at berøre undersiden af gulvkonstruktionen. Det betyder gulve, der først skades af fugt og senere mørner.

Faraomyren (Monomorium pharaonis) er en myreart, der kan volde store gener i vores private køkkener, i kantiner, bagerier, hotel - og hospitalskøkkener og på fødevarelagre m. fl. Det er ikke itugnavet tømmer, der her er problemet, da faraomyren ikke bygger rede af sammentygget træ. De gener, som faraomyren står bag, skyldes derimod myrens nærmest altædende natur. Selv om den foretrækker søde ting, kaster den sig dog også gladeligt over fx kød og ost. Faraomyren kan derfor stå bag forurening af rigtigt mange fødevarer. Hvis myren finder vej til køkkener på hospitaler, kan det gå rigtigt galt. Myren bevæger sig nemlig sommetider væk fra køkkenet og videre ud i andre rum. Her kan den fx komme ind i sterile pakninger og derfor udgøre en stor smitte- og sygdomsfare.

De fleste af verdens myrearter kan ikke overleve i Danmark. Der bliver indslæbt en del forskellige myrer til landet, bl.a. en del eksotiske arter, men disse sporadisk forekommende myrer har ikke etableret levedygtige kolonier.