Myre :

Myrer: tuer og reder

Myrerne har mange forskellige måder at indrette deres boer og reder på.

De sorte havemyrer bygger ofte deres rede under en flad sten - fx. en haveflise. En sten opvarmes let af solen, så den fungerer som en varmeanlæg. Samtidig virker stenen som tag, der holder regnen ude. De sorte havemyrer graver et netværk af gange under stenen. Hvis der bliver for varmt eller for koldt lige under stenen, bærer myrerne æg og larver ned i redens kælder, hvor temperaturen er mere konstant.

Stikmyrer anlægger deres rede i jorden under sten, i mørnede træstubbe og nedfaldne grene, under løs bark, men også i græsplaner og på enge, hvor de kan danne lave tuer.

Gule engmyrens rede har oftest form af kuplede, græsbeklædte jordreder, der kan opnå en anselig størrelse, og som ofte kan forekomme i så stort tal, at de ganske kan dominere enge og strandenge. i modsætning til flertallet af myrer fører den en helt underjordisk tilværelse, og reden har kun åbning til det fri i den korte tid sent om sommeren, hvor sværmningen forgår.

De røde skovmyrer bygger nogle af de største myretuer. Deres tuer kan blive 1,5 meter høje og ofte har tuen har desuden en kælder der er ca. 1 meter dyb. Skovmyretuen er bygget op omkring en gammel træstub. Byggematerialet er nåle fra grantræer, små kviste og masser af jord. Det kan tage mange år at bygge en stor tue.

Tuen har indlagt varme og ventilation. De skrå vægge fungerer som solfangere, der opvarmer tuen. Samtidig fungerer de som en paraply, der får regnvandet til at løbe ned af siderne. I de fleste rum er der 25 – 30 grader varmt. Den temperatur trives myrerne og deres æg og larver bedst ved. Stiger temperaturen inde i tuen, skynder myrerne sig at lave huller i væggene, så der kommer køligere luft ind.

Hele sommeren har myrerne travlt med at bygge og reparere deres tue. De kommer slæbende med nye nåle og kviste. En enkelt myre kan sagtens bære en nål i sine kindbakker, selv om nålen er dobbelt så lang, som myren selv. Men små kviste skal de være flere om. Nogle gange men en gruppe på 5-6 myrer, der trækker en kvist mod tuen.

Der må heller ikke være alt for tørt inde i tuen. Det kan æg og larver ikke tåle. Er det ved at gå galt, henter myrerne vand udenfor. De kommer med det i deres kro. Inde i tuen gylper de det op, og straks stiger fugtigheden.

Der er altid rent og pænt i en myretue. Myrerne bærer alt affald udenfor og smider det på bestemte pladser, også døde myrer bliver slæbt udenfor. Myrerne holder også tuen ren for bakterier og svampe. Myrerne fremstiller særlige kemikalier, der forhindrer bakterier og svampe i at trives.

Rundt om myrernes rede er der ofte et helt system af veje. Når myrerne skal ud for at finde føde, følger de bestemte veje, som er bredt ud over skovbunden i et endnu tættere net end vore egne veje. Nogle veje kan strække sig 150 – 200 meter fra tuen. Disse veje kan benyttes år efter år, og slides til sidst dybt ned i overfladen. Myrerne fjerner fra tid til anden sten, grene og blade fra vejene, så det bliver nemmere at færdes.