Myre :

Myrer: signalement

Myrens krop består af tre dele: hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par antenner eller følehorn. Følehornene hos myrer har en knæagtig bøjning. På brystet sidder tre par ben og nogle gange et eller to par vinger. Det er svært at forveksle en myre med andre insekter. Myrernes ben ender ud i et par kløer. På de forreste ben har myren nogle hår, der bruges som kam. Myrer er meget renlige dyr. De stopper ofte op for at børste deres ben eller antenner, især antennerne er de omhyggelige med at rense.

Munden har et par stærke kindbakker, der bruges, når myren afliver et bytte eller slås med andre myrer. Kindbakkerne bevæger sig ikke op og ned som vores kæber, men fra side til side. De kan bide så hårdt, at selv et menneske kan mærke det.

Myrer har ikke et indre skelet, ligesom dyr eller mennesker har. De har en hudskelet, der består af et hårdt stof, der kaldes kitin. Det afstiver kroppen på samme måde, som vores skelet gør. Samtidig virker det som en rustning, der beskytter myrens bløde indre dele. Et hjerte presser blodet rundt i kroppen. Men myrer har ikke blodkar. Blodet løber bare rundt i kroppens hulrum. Myrer har heller ikke lunger. De trækker vejret gennem små åbninger i hudskelettet, som luften siver ind og ud igennem. I bagkroppen har de fleste myrer en giftkirtel. Nogle myrer har en brod ligesom hvepse og bier, så de kan stikke. Men de fleste myrer mangler en brod, de bider hul med deres kindbakker og sprøjter derefter giften ind i såret.

Sanser

Myrer har en hjerne, men den er meget lille, mærkværdigt nok har dronningen den mindste hjerne. Den største hjerne har arbejderne, den har de også brug for med alt det, de skal ordne og organisere. Myren tænker ikke på hvad der skal ske i morgen, eller hvad der skete for en time siden, den opfatter kun det, der foregår nogle få centimeter fra den.

Myrernes vigtigste sanser er lugtesansen og følesansen, begge sanser sidder i myrens antenner. Lugtesansen er meget skarp, en myre kan nemt skelne mellem mange forskellige dufte. Antennerne er altid i bevægelse for at undersøge verden omkring myren.

De fleste myrer kan se, på hovedet har de to øjne. Deres øjne består af mange hundrede små enkeltøjne, og hvert enkelt øje opfatter sin del af omgivelserne. Det er omtrent det samme som at gennem en håndfuld sugerør. Mange myrer har et dårligt syn da en stor del af deres liv foregår under jorden. Nogle arter er helt blinde og klarer sig med deres lugtesans og følesans.

Myrer kan kun se en farve, der kaldes ultraviolet, som vi mennesker ikke kan se. Myrerne bruger solen kompas, når de skal finde hjem til deres rede. Der kommer ultraviolet lys fra solen, og det trænger lige gennem skyerne. Solen bevæger sig over himmelen i dagens løb. Derfor har myrer et ”indbygget ur”, der fortæller dem, hvornår på dagen det er.

Sprog og kommunikation

Myrerne har et sprog og kan kommunikere med hinanden, hvilket er nødvendigt for at deres samfund fungerer. Den vigtigste del af deres sprog består af dufte.

Myren har forskellige kirtler, der fremstiller forskellige kemiske duftstoffer. Duftstofferne bruges til at skelne venner fra fjender, til at vise vej og til at tilkalde de andre myrer, når der er brug for dem til at lave et stykke arbejde.

Hvis en myretue forstyrres, bliver der slået alarm med duftstoffer og de myrer, der føler sig direkte angrebet, udsender en særlig duft, der sætter de andre myrer i alarmberedskab.

Larverne udsender også duftstoffer, på den måde finder arbejderne ud af hvornår de skal fodres. Dronningen bruger duftstoffer til at forhindre, at der udvikles flere dronninger i samfundet end nødvendigt.

Hvert myresamfund har sin særlige lugt, og lugten sætter sig på alle samfundets myrer, så de lugter alle sammen ens. Fremmede myrer vil derfor ofte ikke være velkomme i et myresamfund.

Nogle myrer kommunikerer også med lyde. De frembringer lydene ved at gnide et stykke af deres hud mod nogle riller på bagkroppen. Men myrer har ingen ører, så de kan ikke høre lydene direkte. Lydene forplanter sig gennem underlaget som vibrationer, der er meget svage, men som en myre sagtens kan opfange. Nogle myrer frembringer lyde for at slå alarm, andre gør det for at tilkalde deres kammerater til et godt spisested.

Føde

Myrernes føde udgøres dels af animalsk kost, især insekter, levende eller døde, dels af nektar, som de enten kan skaffe sig ved at kravle op i blomster, eller ved at udnytte bladlusenes ekskrementer, som indeholder mange sukker. Det er disse bladlusekskrementer, der kan overklistre bladene og de biler, der parkeres under træer.