Myre :

Myrer: samfund

Alle myrer lever i såkaldte samfund, hvoraf nogle få lever et stadigt omstrejfende liv, mens flertallet har et fast tilholdssted, der ofte kan bestå af et lille tilfældigt hulrum i myretuen. Disse myresamfund kan omfatte fra en snes til 100.000 individer (f.eks. et samfund af rød skovmyre). Inden for den enkelte art er der altid en tydelig differentiering i individgrupper med forskelligt udseende og forskellig funktion. Et myresamfund består af arbejdere, dronninger og hanner.

Arbejdere

Langt de fleste myrer i samfundet er arbejdere, det er dem, der bygger reden og reparerer den, de passer også samfundets larver og henter føde til dem. Selvom myrerne bor i det samme samfund, kan de godt variere i størrelse. Blandt de store arbejdere er der undertiden nogle, der er soldater. Soldaterne deltager ikke i det daglige arbejde, de rykker kun ud, hvis samfundet trues. Alle arbejdere er hunner, men de formerer sig ikke, for deres kønsorganer er ikke udviklede.

Dronningen

Det er kun samfundets dronning, der lægger æg. Hun er altid meget større end arbejderne og har en stor, tung bagkrop samt vinger, der dog afkastes efter befrugtningen. Arbejderne flokkes om deres dronning, de fodrer hende, slikker hende, så hun altid er ren. Efterhånden som hun lægger æg, bærer arbejderne dem hen i særlige kamre, hvor de ligger, indtil de bliver til larver. En dronning når at producere flere millioner æg i sin levetid og hun kan blive temmelig gammel, helt op til 25 år. Arbejderne bliver sjældent mere end et par måneder gamle. De fleste myresamfund har kun en dronning, men i et stort skovmyre-samfund kan der være op til 100 æglæggende dronninger.

Hanner

Engang imellem udvikler der sig også hanner i samfundet. De er også som regel større end arbejderne og de har vinger ligesom de unge dronninger. Når tiden er inde, flyver de ud for at finde en ung dronning fra et andet samfund, som de parrer sig med. Hannerne lever kun i nogle få uger.

Dronningen bestemmer

Det er dronningen, der bestemmer, om hendes æg skal blive til hanner eller hunner. Hun afgør nemlig selv, om et æg skal befrugtes med sædceller. Hvis det ikke bliver befrugtet udvikler det sig til en han. Hvis det befrugtes kan det blive til en arbejder eller til en dronning.

Foderet afgør om en hun larve bliver til en dronning eller til en arbejder. Og igen er det samfundets dronning, der træffer afgørelsen. Hun sender en bestemt duft rundt i samfundet, som får arbejderne til at spare på foderet. Det får larverne til at udvikle sig til arbejdere. Men hvis dronningen holder sit duftstof tilbage, får nogle af larverne et foder, der er særlig næringsrigt. Det gør dem til unge dronninger.

Døtrekolonier

Hvis byggematerialet i en tue formulder, eller hvis samfundet vokser sig for stort, at det bliver for vanskeligt at få det ventileret ned i dybet, vil myrerne opgive den gamle tue ved at flytte ud til de døtrekolonier, der ofte anlægges i antal omkring ældre tuer. Der er forbindende gange til disse, og beboerne af døtrekolonierne kan  betragtes som medlemmer af modersamfundet, idet der ikke udvikler sig slagsmål eller krig, som det ofte sker mellem fremmede myrer, ikke blot af anden art, men også mellem individer af samme art, men fra forskellige samfund.

Udveksling af føde

Myrer har for vane at tigge føde hos hinanden ved at daske følehornene mod artsfællers følehorn. Sammen med føden, der går fra myre til myre, leveres tillige safter fra forskellige kirtler og også dufte; et sådant stof af særlig betydning afgives af de kønsmodne hunner, dronninger, i samfundet. Denne udveksling af føde samfundets medlemmer imellem er med til at holde dem sammen, og til at bestemme en hel masse om, hvad der skal foregå i og uden for tuen.