Myre :

Myrer i Danmark

Der er omkring 15.000 arter myrer på verdensplan og ca. 40 - 50 arter i Danmark. De 4 mest udbredte danske arter er: sort havemyre, rød skovmyre, gul engmyre og stikmyren.

Sort havemyre

Den sorte havemyre (Lasius niger) er lille og mørkebrun, den måler 3-5 mm. Hunnen har glasklare vinger og måler 8-9 mm. Langt den almindeligste myre her i landet, hvor den kan findes talrigt på næsten enhver lokalitet, både på dyrket og udyrket jord, på stranden og ind i skoven, samt i huse og haver, både på landet og i byer. Selv midt i store byer kan man træffe sort havemyre, fx mellem fliser og i jorden ved beplantninger.

Reden anlægges oftest i jorden, gerne under sten, fliser og lignende med fritliggende indgange, der er omgivet af en lille jordvold. Ligger reden ved gamle træstubbe, kan sort myre grave kamre inden i træet, lige under bakken.

Hvis den kommer i huset eller i en anden beboelse opsøger den gerne sukkerholdige varer. Havemyren er en af de arter, hos hvilke parringsflugten foregår på samme dag, dvs. hanner og hunner stiger op i samlet flok. Parringen forgår især i slutningen af juli eller ind i august.

Den sorte havemyre fouragerer ret langt fra reden efter små byttedyr, men nedlægger også noget større dyr som fx sommerfuglelarver. Den besøger ofte bladluskolonier, hvor den 'mælker' bladlus.

 Gul engmyre

Den gule engmyre (Lasius flavus) er en lille myre, der måler ca. 2-4 mm. Arbejderne er gullige, hunner er mørkebrune og måler 7-9 mm. Myren er udbredt over hele landet, især på enge, overdrev og strandenge, bygger ofte tuer, der hvor der meget sol.

Myren ernær sig af honningdug fra bladlus, som lever under jorden på planterødder.

Den gule engmyre tilbringer det meste af livet i sin tue. Tuerne, der særlig bemærkes i strandenge i stort tal, er i reglen græsklædte, og der er ingen udgange. Kun når hanner og hunner skal ud på parringsflugt, dannes der åbninger.

Rød skovmyre

Den røde skovmyre (Formica rufa) har rødbrun forkrop og sort bagkrop og måler 5-9 mm. Hunner kan være både med og uden vinger og måler 9-11 mm. Myren er meget almindelig i Jylland og på Bornholm. Myren lever i tuer på op til 1,5 m i højde. Der kan være op til 100.000 myrer og 50-100 hunner. Tuerne bygges et sted hvor er sollys og læ, ofte langs skovveje, i solbeskinnede skovkanter og lysninger. Denne myre spiser mange skadelige insekter og betragtes som nyttedyr. Bl.a. i Tyskland sætter man så stor pris på myrernes indsats, at de er fredet og værnes med hegn omkring tuerne.

Hvis en rød skovmyre følger sig truet, sprøjter den en stråle myresyre ud. Myren stikker ikke, men bider gerne.

Stikmyren

Stikmyren (Myrmica ruginodis) måler 4-5 mm i længden, er brungul og har 2 små bagudrettede tårne på brystet. Myren er et langstrakte dyr, hvor bagkropsstilken består af to tydeligt adskilte, næsten kugleformede, dele.

Stikmyren er almindelig i hele landet på de fleste ikke for våde levesteder, bl.a. eng, overdrev, i skov og i have. Stikmyrens rede kan være anlagt under en sten, i træstubbe eller i hule træer. Der er ofte mange dronninger og op til 1.000 arbejdere i boet. Føden er nektar fra blomster, frø, frugter, små insekter og honningdug fra bladlus, som myrerne plejer og passe

Den lever som regel i skjul om dagen, men hvis den forstyrres, kan den være meget aggressiv og stikke ubehageligt med den korte, men virkningsfulde bagkropshoved.

Faraomyre

Faraomyre (Monomorium pharaonis) er en meget lille gul myre, der kan forårsage stor gene i menneskeboliger. Den måler kun 2-5 mm. Faraomyren er oprindelig en tropisk art, som efterhånden er udbredt til alle egne af kloden med forsendelse af planter og dyr. Da den er meget varmkrævende, findes den i tempererede egne kun i opvarmede huse. Faraomyren begyndte først at gøre sig bemærket i Danmark omkring 1930, da det blev mere almindeligt med centralvarme. Nu er faraomyren almindelig i de fleste af Danmarks større byer. Faraomyren kan være en rigtig plage i bagerier, hotel- og hospitalskøkkener.

Orangemyre

Orangemyre (Lasius fuliginosus) kan nemt forveksles med den sorte havemyre. Orangemyren er lidt større end havemyren og skinnende sort. Orangemyren træffes især i områder med let sandet jord i skove, klitter og på heder med træbevoksning, men også i hegn og haver.

Orangemyrens bo anlægges i hulle løvtræ, f.eks. popel, bøg, birk og eg, eller i tømmer i huse. Orangemyrer fortrækker gamle træer, men undertiden anlægges boet også ved roden af et yngre træ.

Navnet skyldes myrens appelsinagtige lugt, ikke farven.

Orangemyren lever af små insekter, bladlus ekskrementer og andre søde safte. Fra reden udgår en intens trafik i snorlige rækker på myreveje til bladluskolonierne, hvor myrerne henter bladlusnektar. Sådanne myreveje kan være 50 m lange.

Kompostmyre

Kompostmyre (Hypoponera punctatissima) lever skjult i store bunker af kompost, savsmuld og træflis, som har ligget uforstyrret i mange år. Kompostmyren kan også forekomme indendørs i drivhuse og i andre opvarmede huse. 

Kompostmyren måler kun 2,5 - 3,2 mm. Den lever i små samfund og ernærer sig af små insekter og smådyr. Den hører egentlig hjemme i et varmere klima, men er fundet mange steder i Danmark, især i Jylland.

Herkulesmyre

Herkulesmyren er Danmarks største myre, og kan kun findes i Nordjylland, Nordsjælland og på Djursland i udvalgte nåleskove. Herkulesmyren er kraftigt bygget, og dens krop er enten sort eller mørkebrun i farven. Dronningemyren kan blive optil 20mm i længde, mens arbejdsmyrerne er mellem 5mm til 14mm lange. Herkulesmyren bor som regel i fældede stubbe, helst af rødgran.

Herkulesmyre: skade

Skaden kommer når dronningen har parret sig, og skal finde en ny stub at grundlægge en ny koloni i, dette kunne f.eks. tit være i en træstub og telefonpæl. Men de kan også finde på at gnave sig ind i et levende træ, og bosætte sig der. Nogle steder som også er tit er udsat, er træsommerhuse, der ligger i nærheden af disse udvalgte nåleskove. Her kan Herkulesmyren finde på at bosætte sig i vægge og gulve af sommerhuset. Når Herkulesmyrerne først har bosat sig i træet, vil de begynde med at udhule træet, så det til sidst vil være totalt ødelagt. Herkulesmyrerne vil tit også sprede sig i træet, og udhule det fra flere steder.

Forebyggelse og bekæmpelse af Herkulesmyrer:

Der findes ingen måder man kan forebygge Herkulesmyrer på, men det er vigtigt at du er opmærksom på myrer, der f.eks. vandre rundt i dit sommerhus. Især hvis det er større myrer, er det vigtigt at du får tjekket om det er Herkulesmyrer.

Hvis man finder ud af at man har med Herkulesmyrer at gøre, er det en god ide at få professionel hjælp, så du er sikker på at behandlingen er effektiv, og dræber alle myrer. Den mest effektive bekæmpelsesmetode er nemlig at finde myreboet, hvor både dronning, æg, larver og pupper er. Dette er dog svært, og det er i mange tilfælde nødvendigt, at man udskifter dele af træværket, og resten af træet behandles med et træbeskyttelsesmiddel.