Det er ikke til at benægte, at hvepse er en af de mest ubehagelige insekter, vi har i Danmark. Hvepse er aggressive, organiseret og meget territorielle. Derfor er den slags hvepse, som der lever i kolonier sjældent et velkommen syn på ens ejendom. Det er især i sommeren de kommer frem og er aktive, og der er derfor også flere her, som der kontakter professionelle skadedyrsbekæmpere, så de kan fjerne hvepseboet fra deres ejendom.
Dog er der stadig mange mennesker der prøver mange forskellige ”gør-det-selv” løsninger på at fjerne hvepsebo fra deres ejendom selv. Dette er selvom, at disse løsninger kan være farlige, og der flere steder på internettet er advaret mod at bruge dem. Her kan du ved nogle af disse løsninger være heldig at slippe med nogle få stik, men du kan også være så uheldig at komme meget værre til skade. Selvom du normalt ikke er allergisk overfor hvepsestik, så kan de stadig være dødelige, hvis du bliver stukket nok gange!
Hvad du ikke skal gøre, når du ser et hvepsebo
Sætte ild til den:
Det er rigtigt, at fordi et hvepsebo er lavet af en træmasse produceret fra hvepsens spyt, så brænder et hvepsebo rigtigt godt. Men selvom hele hvepseboet går op i flammer indenfor 1-2 minutter, så vil det være umuligt at udrydde alle hvepsene indeni boet. Ligeså snart hvepseboet begynder at brænde, vil hvepsene sværme ud af boet og lede efter en at angribe, hvilket der oftest vil være personen der satte ild til boet.
Udover de sværmende hvepse, så er der en yderligere fare ved, at ilden hurtigt vil sprede sig og kan være svær at kontrollere. Dette er især farligt om sommeren, hvor der tit kan være meget tørt, hvilket der tillader, at ilden hurtigt kan sprede sig til resten af ejendommen. Vi anbefaler derfor, at du aldrig bruger denne metode til at fjerne et hvepsebo.
Drukne hvepseboet i vand:
Man hører mange steder, at det er anbefalet, at man bruger vand til at drukne hvepsene indeni hvepseboet. Selvom man med nok vandtryk kan ødelægge et hvepsebo, og med nok tid under vand kan drukne hvepse, så kan det tage længere tid end, du lige forventer. Dette resulterer ofte i, at du ender ud med en koloni af både vrede og våde hvepse, som der er klar til at forsvare dem selv.
Der findes dog en mere effektiv version af denne metode, hvor man blander vandet med opvaskemiddel. Her vil opvaskemidlet danne en tynd film omkring hvepsen, hvilket der vil gøre dem udeafstand til at flyve og kvæle dem. Denne metode kan dog stadig være farlig, hvis den ikke bliver udført korrekt og med det rigtige sikkerhedsudstyr.
Slå hvepseboet med et objekt:
At slå på et hvepsebo med et objekt for at ødelægge hvepseboet, er set som utroligt dumt og farligt. Et hvepsebo fuld af stikkende hvepse er farlig, og bør ikke behandles som en fastelavnstønde. Selv hvis du formår at ødelægge hvepseboet med et hårdt salg, så kan du være sikker på, at du ikke får et andet slag ind, før alle hvepsene i boet har sværmet sig omkring dig. Derudover vil du sjældent skade nogen af hvepsene indeni boet ved at ødelægge den, så du vil mærke den fulde styrke og vrede af hele hvepsekolonien.
Forsegle udgangen af hvepseboet
Prøver du at blokere udgangen af et hvepsebo, vil hvepsene hurtigt vælge et nyt sted til en udgang, hvor de vil grave sig et nyt udgangshul. Hvis hvepseboet er placeret op mod muren eller taget af dit hus, kan du være uheldig, at hvepsene vælger at grave sig ind i dit hus for at finde en udgang, hvilket der gør det svært og farligt at bekæmpe hvepsene.