Væggelus med hjem fra ferie

Jesper  C. spørger: Vores datter har fået nogle knopper (cirka 2-3 mm i diameter) på maven. Vi er bange at vi har fået væggelus (er lige kommet hjem fra Egypten). Hvad skal vi gøre? Og hvis det er væggelus, hvorfor er det så kun barnet, der får knopper?

Knopper som Jeres barn har fået, kan sagtens være stik fra væggelus, nu når I har været ude at rejse. Stik fra væggelus kan vise sig på mange forskellige måder. De kan sidde i række efter hinanden og de kan forekomme som plamager rundt forskellige steder på kroppen. Der hvor væggelusene stikker mest er på de steder som ikke er dækket af klæder, f.eks. ved halsen, hænder og fødder, som ikke er dækket af nattøj, dyne eller tæppe. Væggelusene foretrækker åbne steder at stikke, frem for hvis det f.eks. er lopper. Væggelusene er nataktive og tiltrækkes af menneskers varme og CO2 udånding og vil derfor oftest være konsentreret omkring  menneskers sovepladser.

Men for at være sikker på, at det er væggelus I er angrebet af, så kræver det en tilbundsgående undersøgelse af området hvor I sover. Det kan være meget vanskeligt for ganske alm. mennesker, som ikke er vant til at beskæftige sig med den slags skadedyr, at se de spor og kendetegn som disse dyr efterlader sig. Derfor vil jeg foreslå Jer, at Elverdan Skadedyrsservice lige kommer forbi og ser hvad det evt. er I har fået med hjem fra Egypten.

Til Jeres oplysning er det MEGET VIGTIG at I kommer i gang med en behandling hurtigst mulig. Behandlingen skal helst udføres af en professionel fagmand, da hvis det bliver grebet forkert an, kan det blive en meget svær opgave at bekæmpe væggelusene.

Hvis I f.eks. bor i en etageejendom, så har I pligt til at oplyse ejeren af ejendommen at I har fået væggelus, således at ejeren kan sætte en behandling i gang for hele ejendommen, da væggelusene nemt kan sprede sig igennem f.eks. rørgennemføringer til de andre etager og lejligheder.

For at behandlingen af væggelus er effektiv, skal alt tøj vaskes på min. 60 grader. Alt som ikke kan vaskes i vaskemaskine, skal en tur i dybfryseren i ca. 2 døgn ved -18 C . Alle skabe, skuffer, madrasser og tæpper revner og sprækker i gulve,vægge og fodpaneler skal støvsuges meget grundigt.

Bekæmpelsen af væggelus vil strække sig over flere behandlinger, da man ikke med de nu til dags tilladte sprøjtemidler kan ødelægge æggene, som væggelusen har lagt,  eller pupperne .

Væggelusen gennemgår mange stadier, alle stadier kræver blod for at udvikle sig til næste stadie, hvis angrebet er ungt er der meget få fuldvoksne væggelus og derfor kan de tidligere stadier være vanskelig øjensynlige.

Man behandler anden gang 3 uger efter den første gang for at slå ihjel de nye væggelus, som der er kommet ud af æggene eller pupperne. Der er tilfælde hvor man er nød til at behandle både 3 og 4 gange for at få alle væggelus slået ihjel.

Det kan der være flere forklaringer på hvorfor det kun er barnet der er angrebet og ikke Jer. Det kan være at I også er stukket, men Jeres krop ikke reagerer på stik fra væggelus men det gør Jeres datter, man skal huske på at imunforsvaret ved børn er mindre. Grunden kan også være, at I ikke sover i samme værelse, og at de væggelus, som I har haft med hjem fra Egypten, har været i den bagage som i har sat i Jeres datters værelse, og væggelusene har ikke endnu nået at sprede sig til Jeres soveværelse eller  andre steder.

 

Dette indlæg blev udgivet i Skadedyr, Væggelus og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.